62 / 154
KUPPELSALEN
Det var kun i Charlottenborgs Omgivelser, at Harsdorff havde Lejlig
hed til at gøre sig gældende som Bygmester. Selve Slottet sorterede
under Hofbygmester Anthon indtil hans Død (1781), og heller ikke
derefter var der Anledning til at ændre noget ved Bygningen. Hars
dorff maatte derimod i sin Egenskab af Medlem af Bygningsdirek
tionen gribe ind overfor en uheldig Ændring, som Anthon vilde gøre
i 1776. Anthon havde ikke megen Sans for Værdien af vor ældre Byg
ningskunst fra Renæssancen og Baroktiden, og han havde navnlig en
mærkelig Lyst til at sløjfe Spir og andre opstaaende Prydelser. Det
er bekendt, at han i 1772 foreslog at nedtage Spirene paa Børsen og
det store Taarn paa Rosenborg. Børsen skulde i Stedet have en Kup
pel, Rosenborgs Taarn en Altan. Begge Dele blev dog forhindret ved
en kraftig Indgriben af Harsdorff. Paa samme Maade havde Anthon
i 1776 i sit Overslag over Reparationer indstillet, at Lanternen over
Kuppelsalen paa Charlottenborg skulde nedbrydes. Biehl indberetter
den 19. April — formodentlig paa Foranledning af Harsdorff — til
Bygningsdirektionen, at »Løgten« over Kuplen i Akademiets Forsam
lingssal efter Anthons Overslag »ikke mere skal have Sted, men plat
tillukkes«, og gør opmærksom paa, at dette vil borttage alt Lys fra
Salen, saa at den ikke mere kan bruges som hidtil.*
Efter at Direktionen havde overgivet Sagen til Harsdorffs Be
tænkning, udtaler han den 19. Juni, at det med Kuplen forholder sig
ganske som Sekretær Biehl i Kunstakademiets Navn har andraget,
og at det ikke vil være passende, at Lanternen nedbrydes. Direktionen
gav derefter Anthon Ordre til at gøre Overslag over Lanternens
Istandsættelse, og lod ham samtidig vide, at naar han giver Forslag til
nogen Dekorations Afbrydelse af de kongelige Slotte eller Bygninger,
bør saadant særskilt forestilles med dertil hørende Aarsager og ikke
simpelthen indføres i Overslagene. Overslaget, som indkom den
12. Juli, blev paa 332 Rdl., men Udgiften blev noget større, 351 Rdl.
48 Sk.
POLITIKAMRET
Charlottenborg blev af Regeringen stadig betragtet som et kongeligt
Slot, skønt Hoffet, efter at Haven var afgivet til Universitetet, ikke
havde nogensomhelst Interesse i det. Endnu i 1781, da Akademiet fik
et nyt Reglement, udtales det i Reskriptet* (14. Februar), at »Char
lottenborgs Bygninger ville Vi fremdeles have Os selv forbeholden«,
og Reparationer paa Tag og Fag skulde derfor betales af Zahlkassen
udenfor det »Fond« (aarligt Budget), som var tillagt Akademiet. Da
Klasselotteriet i 1787 flyttede ud, blev det vel tilsagt Akademiet, at
det skulde »ene og aleneste være i Besiddelse af denne Bygning«; men
det blev ikke overholdt. Ikke alene beholdt den botaniske Have
Portiken lige til 1832; men efter, eller rettere midt under Byens Brand
5.-7. Juni 1795, da saa mange offentlige Institutioner blev husvilde,
blev det efter en mundtlig Ordre af Kronprinsen til Kammerpræsident
Chr. Reventlow forlangt af Akademiet, at det skulde skaffe Plads til
Politikamret med dets Arrester.* Akademiet svarede den 7. Juni paa
en Skrivelse, det Dagen før havde modtaget fra Kancelliet, at det ikke
kunde tilbyde andet end den Lejlighed, som var blevet ledig ved Preis
lers Død i November 1794, og som nu var bestemt for Professor Meyn.
Denne havde hidtil haft Bolig paa Prinsens Palæ og maatte altsaa blive
der. Harsdorff maatte tage sig paa at indrette Arrester i nogle Kæl
derrum, et ret betydeligt Arbejde, som strakte sig ind i Aaret 1796
og kostede 1849 Rdl.
Endvidere blev Tallotteriet efter Branden trukket paa Charlotten
borg, hvilket varede til 1818.* Før Branden var det blevet trukket paa
Raadhuset under Klang af Trompeter og Pauker fra Altanen, og paa
samme Maade fik nu Musiken Plads paa Slotsaltanen over Porten,
hvor Trækningen foregik, medens Justitsdirektionen, der overvaagede
Trækningen, havde et Aftrædelsesværelse paa Slottet.
Ogsaa senere skete der uventede Indgreb i Akademiets Brugsret,
* Bygningsdirektionens Journal 1776, Nr. 295,
og 1779, Nr. 113.
* Sjællandske Tegneiser 1781, Nr. 109
* Rentekmr. Resol. 1795 Nr. 168 og 1797
Nr. 47.
*
Rentekammerets Forestillingsprotokol 1818.
48