Previous Page  53 / 154 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 154 Next Page
Page Background

* Rentekmr. Resol. 1736 Nr. 267 med to Teg?

ninger af Hausser (Afb. 17 og 24).

24. Plan til Om b ygning af Port og Vaskehus.

Tegning af E. D. Hausser 1736. Rigsarkivet.

*

Se herom Artiklen »Hvorledes Prinsens

Palæ blev til« i »Fra Arkiv og Museum«,

Serie 2, I, S. 380-406.

* Efter T ronskiftet (1746) blev Moltke Over*

hofmarskal og D irektør for Partikulærkassen.

Ved sit nære personlige Forhold til Frede?

rik V havde han under hele dennes Regering

en meget stor Indflydelse.

kgl. Hof-Vaskning« og til Bolig for Oldfruen. Hertil blev ved Reso­

lution af 26. April 1736 bevilget 1559 Rdl.* Hjørnestedet blev re­

pareret og fik en ny indre Indretning; Mellembygningen, som kun var

et Halvtags Hus i eet Stokværk (S. 26), blev derimod helt ombygget,

Pilastrene forsvandt, og det fik nu Udseendet af et almindeligt Hus

i to Stokværk med fem Vinduesfag, medens det tidligere blot var en

Portbygning. Oldfruen fik Bolig i Hjørnestedets øverste Etage, hvor

hidtil Slotsforvalter Bischoff havde boet. Til Gengæld fik han de Væ­

relser i Stueetagen af Slottets Nordfløj, som hidtil havde været be­

boet af Justitsraad Dose, og som var indrettet til »en partikulær Hus­

holdning«. Oldfruen fik tillige Raadighed over alle Lofterne paa Slot­

tet for at kunne tørre Tøjet der. Den hele Ordning varede dog kun

faa Aar. Da Christiansborg blev taget i Brug, blev der indrettet et

andet Vaskehus paa Hjørnet af Ny Vestergade, og Bischoff kunde at­

ter flytte ind i den gamle Slotsforvalterbolyig.

KRONPRINS FREDERIK TAGER BOLIG PAA CHARLOTTENBORG

I 1743 holdt Kronprins Frederik Bryllup med den engelske Prin­

sesse Louise. I den Anledning ombyggede Eigtved i 1743-45 Prinsens

Palais paa Hjørnet af Ny Vestergade til den Skikkelse, hvori det nu

staar, efter at Grunden langs Frederiksholms Kanal var blevet ud­

videt.* Men da Prinsessens Indtog og »det høje Bilager« skulde finde

Sted den 11. December 1743, kunde Ombygningen umulig bringes til

Ende inden den Tid, og det ledige Charlottenborg blev saaledes det

unge Pars første Bolig. De Møbler og Vægbetræk, som Kongen havde

arvet efter Sophie Hedevig, var for en stor Del saa medtagne af Alder,

at de ikke kunde bruges. Slottets Montering maatte næsten helt for­

nyes. Et Inventarium, der omfatter Tiden fra 1. Januar 1742 til 10. Au­

gust 1744, giver udførlige Oplysninger om Værelsernes Brug og Ud­

styrelse. Der er Grund til at gaa lidt nærmere ind herpaa, da den

Indretning, som Værelserne dengang fik, for en stor Del forblev ufor­

andret, efter at Kunstakademiet havde faaet Lokaler paa Slottet. Thu-

ras Planer i hans »Danske Vitruvius« svarer hertil; men da de ikke

er forsvnet med Numre, benytter vi Numrene fra Prins Carls Tid

(Afb. 21).

Kronprinsens Lejlighed omfatter Sophie Hedevigs tidligere Væ­

relser i Beletagens Sydfløj og de tre store Rum i Østfløjen (6-10) med

Kuppelsalen i Midten. Kronprinsessen bebor hele Nordfløjen, og hen­

des Hofmester Carl Juel har de Værelser (25-27) i Sydfløjen, der tid­

ligere beboedes af Geheimeraad Holstein. I det sidste Værelse (28) ved

den store Trappe bor Kammerfrøken Holck. Kronprinsens Hofmarskal,

Adam Gottlob Moltke,* bor i Nordfløjens Stueetage i de Værelser,

som havde været Justitsraad Doses og efter 1736 Slotsforvalter Bi-

schoffs. Denne er altsaa nu flyttet tilbage til Boligen i Vaskehuset.

I Kronprinsens Værelser, som var den mest velholdte Del af Beleta­

gen, finder vi en Del gamle Sager fra Sophie Hedevigs Tid. I Lakaj­

gemakket (2) er der dog kommet et nyt Betræk af lakeret Voksdug

i Stedet for et »ganske gammelt Betræk af Guldlæder«. Nr. 3-4 er

Forgemakker; det første har beholdt det gamle Guldlæders Betræk,

og i det andet, Hjørneværelset til Haven, er der et Betræk af karmoi­

sinrødt og grønt Damask, som tidligere sad i Sophie Hedevigs Sove­

kammer. I Tilbygningen mod Syd er der, som Thuras Plan viser, tre

Rum, nemlig Bibliotheket, »det lidet Kammer ved Bibliotheket« og en

Gang. Begge Værelser har de gamle Betræk af »buntet« Voksdug.

I Audiensgemakket (6-8 i Østfløjen) er der et »virket« (vævet) Be­

træk med en Bort. Der er en blaa og hvid Sten- (Fajance?) Kakkelovn,

og paa Gulvet staar en karmoisinrød Baldakin med Rygstykke. I Kup­

pelsalen omtales Eremitagebordet ikke mere; det var gaaet af Brug

at spise paa den Maade. Det sidste Værelse i Kronprinsens Lejlighed

er det grønne Gemak eller »lange Kammer«. Det betegnes nu som

Kronprinsens Retirade, d. v. s. Dagligstue. Betrækket er det foran

omtalte af Celadon Damask og hvidt Taft.

For at komme rigtigt ind i Kronprinsesse Louises Lejlighed maa

3 9