54 / 154
vi begynde ved den nye, store Trappe i Vestfløjen. Nr. 17-19 er For
gemakker, dog saaledes at Hjørneværelset til Torvet benyttes til Spise
stue, og Nr. 18, Gyldenløves gamle Sovekammer, synes at være Lakaj
gemak. Vægbetrækkene i disse Værelser, saa vel som i Audiensgemak
ket (16), de to Kabinetter (13-14) og Soveværelset (12) er alle sammen
nye. De gamle tilhørte nemlig, som foran omtalt,* C. A. Piessen og
blev ført til Afgang mod hans Kvittering, udstedt 6. Juni 1743 »paa
min Hauge udenfor Kiøbenhaun«, d. v. s. Blaagaard, som han havde
arvet efter Prinsesse Sophie Hedevig. Kvitteringen omfatter ogsaa en
Del Malerier og Møbler. De nye Betræk er fine, naar undtages Spise-
gemakket, hvor der var Guldlæder, hvilket ikke var moderne, og La
kaj gemakket, hvor Betrækket var af rød- og gulstribet tysk Lærred.
Forgemakket og Audiensgemakket har vævede Tapeter; i det sidste
staar, ligesom i Kronprinsens Audiensgemak, en Baldakin af karmoi
sinrødt Fløjl. Det store Kabinet (14) er betrukket med karmoisinrødt
Damask, hvorfor det ogsaa kaldes det røde Gemak; det lille Kabinet
har Betræk af gult, skildret (malet) Taft. I Soveværelset er Betrækket
af rødt, blommet Fløjl med Guld i Bunden. Der staar en fransk Seng,
som beskrives udførligt, og under den ligger et Tæppe, vævet af den
indkaldte franske Tapetmager (tapissier en haute lice) François Leger.*
Hans Væveri var før Kronprinsens Indflytning paa Charlottenborg.
Kronprinsessens Retirade, det store Værelse i Fløjens Østende, var det
eneste Værelse, hvor der var et Guldlæders Betræk fra Sophie Hede
vigs Tid.
I Riddersalen fandtes ingen Møbler, og der nævnes kun et en
kelt Billede, et Portræt af Frederik IV. Thura fortæller ganske vist
i »Hafnia hodierna«, som udkom 1749, at Væggene indtil for nylig
var »zirede med 8 Skilderier i Legems Størrelse af de paa den Tid
levende største og fornemste Potentater i Europa«;* han nævner endog
Navnene: Frederik III, Kejser Leopold, Louis XIV, Carl II af England,
Carl X Gustav, Philip IV af Spanien, den russiske Storfyrste (Tsar)
Alexius Michailovitsj og den polske Konge Johan Casimir. Man skulde
herefter tro, at det var de gamle Portrætter, der havde hængt her
i Gyldenløves Tid; men dem havde han forbeholdt sig ved Salget til
Charlotte Amalie, og i 1736 hang der i Stedet for dem »Posturer«
(Positurer), hvorved menes Figurbilleder af mythologisk eller alle
gorisk Art. Man faar Mistanke om, at Thura har afskrevet en eller
anden litterær Kilde eller fulgt en mundtlig Tradition uden selv at
have set Billederne.
I Rosen var der et gammelt, vævet uldent Tapet, og Hofmester
Juel maatte ligeledes nøjes med gamle Betræk af trykt Lærred med
Guld og røde eller blaa Blomster. I Hjørneværelset til Torvet var der
dog et saakaldt »Saft-Tapet«. I Frøken Holcks Gemak var der et gam
melt Betræk af trykt Lærred med Guld og røde Blomster. Frøkenen
havde en dobbelt (!) Skakseng* med komplet Omhæng af rødt Taft.
I Værelserne i Sydfløjen og Østfløjen var der en Mængde Por
trætter, som ogsaa nævnes i Inventariet fra 1735 og maa være endnu
ældre, da de næsten alle forestillede Charlotte Amalies Slægt i Dan
mark og Hessen. Nogle af dem var i ovale Rammer; men de fleste
var nagelfaste, anvendt som Dørstykker eller over Kaminerne. De
nævnes derfor ogsaa senere, efter at Kunstakademiet var flyttet ind
paa Charlottenborg, og da de saaledes hører til Slottets faste Inventar
i det 18de Aarhundrede, skal de omtales her.
I Lakaj gemakket (2) to Portrætter af Fyrsten og Fyrstinden af
Anhalt, Dørstykker. I Forgemakket til Haven (4) Prinserne Carl, Chri
stian og Vilhelm," Christian V’s og Charlotte Amalies Sønner, ligeledes
Dørstykker. I Kuppelsalen (9) hang over Dørene fire Portrætter af
Prinsen af Orléans" og hans Børn i ovale Rammer, og i det grønne Ge
mak to Portrætter, ligeledes i ovale Rammer. I Kronprinsessens Retirade
(11) var som Dørstykker opsat Portrætter af Frederik IV, Dronning
Louise og Sophie Hedevig; over Kaminen et Landskab. I Kronprin
sessens andre Værelser i Nordfløjen nævnes ingen Malerier. De, som
havde hængt der tidligere, tilhørte som sagt Piessen og var afleveret.
* Se S. 37, L. 12 med Noten.
* Prinsessen havde allerede før sin Død givet
Piessen en Forskrivning paa »Prinsens Have«,
som Ejendommen dengang kaldtes. Piessen
ønskede ikke at gøre denne Fordring gæk
dende efter Prinsessens Død; men Kong
Christian VI nødte ham til at modtage Gas
ven. Bygningen havde Skifertag, hvilket gav
Anledning til, at den blev kaldt Blaagaard.
(Brasch: Vemmetoftes H istorie II, S. 216).
* I Inventariet 1742—44 kaldes han »Monsr.
Le Chaire«. Om Leger og hans Tapetvævning
se Mario Krohn: Frankrigs og Danmarks
kunstneriske Forbindelse i det 18. Aarh. I,
S. 20.
* Smign. S. 22 L. 35 med Noten. Sagen synes
at hænge saaledes sammen, at der endnu da
»Dansk Vitruvius« udkom (1746) hang otte
store Billeder i Salen; men Thura forveksler
de gamle PotentaTBilleder med de i Teksten
om talte »Posturer«.
* Ved »Skakseng« forstaas en Seng med Bak
dakin over Hovedgærdet i Modsætning til de
egentlige Himmelsenge.
*
Prinserne Christian (1675-95) og Vilhelm
(1687-1705) døde begge i en ung Alder.
* Christian V havde paa sin Udenlandsrejse
(1662-63) gjort Bekendtskab med Hertug
Philip af Orleans, Louis X IV’s Broder (A. P-
Tuxen i »Museum« 1892).
4 °