303 / 850
Skr. ang. Refusionstakst.
2 7
1935.
bevilgede Kommunehjælp kunde anmeldes til mellemkom-
2
Febr.
munal Refusion.
Nr. 17.
Naar Ministeriet i Lighed med det for Socialreformen
indtagne Standpunkt ikke hidtil har ment at kunne fastsætte
Aldersrente-Refusionstakster for Ophold paa private Alder
domshjem, har man støttet sig til Folkeforsikringslovens
§ 54, Stk. 2, der — ligesom tidligere Aldersrentelovens § 13,
Stk. 2 — alene indeholdt Bestemmelse om Fastsættelse af
Aldersrente-Refusionstakster for Ophold paa
Kommunernes
Alderdomshjem. Man har endvidere haft det Forhold for
Øje, at der altid kan være Fare for, at der ved Driften af et
privat Alderdomshjem tages andre Hensyn end til Kom
munens Økonomi og Aldersrentenydernes Tarv, og a t Kom
munen ikke har et saadant Indseende med et privat Alder
domshjems Økonomi, at der vil være absolut Sikkerhed for,
a t de forøgede Udgifter til Aldersrente for Staten og andre
Kommuner, som vilde blive Følgen af Fastsættelsen af en
Aldersrente-Refusionstakst gældende for private Alderdoms
hjem, alene vilde medgaa til Forbedring af de paagældende
Aldersrentenyderes Kaar.
Spørgsmaalet om Fastsættelse af Takster som de om
handlede har senere været fremdraget under Finanslov
debatten i Folketinget og har derpaa været Genstand for
Drøftelser i Ministeriet ogsaa under Hensyn til de Forhand
linger, der fandt Sted forud for Socialreformens Vedtagelse.
Det er herunder overfor Ministeriet anført, at den i
Forsorgslovens § 34, Stk. 3, omhandlede Ordning vedrørende
private Alderdomshjem er af megen Værdi for de smaa
Kommuner, der ikke selv har oprettet kommunale Alder
domshjem, men a t Ordningen bliver uanvendelig for Kom
munerne, saafremt der ikke fastsættes Aldersrente-Refusions-
takster for Ophold paa Hjemmet i Lighed med Ordningen
vedrørende de kommunale Alderdomshjem, og at Hjemmelen
til Fastsættelse af Takster maatte kunne findes i Forsorgs
lovens § 43, hvori det bestemmes, at der for samtlige de i
§§ 34—42 omhandlede Anstalter og Hjem skal forefindes
Takster.