1935.
224
Lov om Skove.
11 Maj.
Nr. 164.
I. De Staten, Kommuner, Kirker, Præsteembeder og
offentlige Stiftelser ved denne Lovs Ikrafttræden til
hørende Skove uden Hensyn til deres Oprindelse.
II. A. I de sønderjydske Landsdele:
Skove, om hvilke det ikke godtgøres, at Skovgrunden
først er blevet indtaget til Skovdyrkning efter Ud
stedelsen af Skov- og Jagtforordning af 2. Juli 1784.
B. I den øvrige Del af Kongeriget:
a) Skove, om hvilke det ikke godtgøres, at Skov
grunden først er blevet indtaget til Skovdyrkning
efter Udstedelsen af Forordning af 27. September
1805.
Herfra undtages dog:
1. Skov, om hvilken Skovejeren kan godtgøre,
a t Fredskovspligten efter Forordningen af 27.
September 1805 § 14 senere er bortfaldet.
2. Kratskov, om hvilken Skovejeren kan godt
gøre, a t den allerede i 1805 henlaa som K rat
eller af Administrationen er anset for ikke at
være underkastet Fredskovspligt efter Forord
ningen af 27. September 1805 § 14.
b) Skove, der er anlagt paa Fæste bondej order, som
af Godsejeren er unddraget fra Bondebrug i Hen
hold til Bestemmelserne i Forordningerne af
8. Juni 1787 § 1 og 27. September 1805 § 11.
III. Skove, paa hvilke der hviler Fredskovspligt ifølge ting
lyst Deklaration.
IV. Skovstykker, som ligger omgivet af eller danner For
bindelse mellem Skove, der falder ind under II eller III,
eller som udfylder Indskæringer i Yderkanten af saa
danne Skove.
§ 2. Jorder, hvorpaa der hviler Fredskovspligt efter
den hidtil gældende Ret, men som ved denne Lovs Ik ra ft
træden ikke bærer Skov, skal fremtidig være underkastet
Fredskovspligt efter denne Lovs Bestemmelser, alt dog under