502 / 850
1935.
226
Lov om Skove.
11 Maj.
Nr. 164.
a) hvor Skovens daarlige Form, ringe Størrelse eller N atur
forholdene, privat Bebyggelse eller offentlige Anlæg gør
det rimeligt at opgive Skovdriften,
b) hvor Skovejeren ønsker a t flytte Pligten over paa andre
Arealer, som ikke hidtil har været Fredskov, og som
af Skovnævnet findes egnede til Skovdrift.
§
6
.
Fredskovspligtig Grund skal holdes bevokset med
Træer af en saadan Art og Beskaffenhed samt i et Saadant
Antal, at de danner eller ved fortsat Vækst indenfor et rime
ligt Tidsrum kan komme til at danne sluttet Skov af høj
stammede Træer.
Det paahviler Skovtilsynet a t drage Omsorg for, at
Lovtræskove ingen Steder i Landet, hvor der nu findes
saadanne, udryddes, selv om Jordbunden ikke fuldt ud
skulde egne sig til saadan Drift. Hvor Overenskomst mellem
Skovtilsynet og Ejeren ikke opnaas, indankes Sagen for
Skovnævnet, der træffer Afgørelse i Sagen ogsaa under
Hensyn til en formaalstjenlig Drift af det paagældende
Skovstykke, medmindre Sagen er af en saadan Betydning,
at det i Henhold til §§ 1, 5 og 10 i Lov Nr. 245 af 8. Maj
1917 om Naturfredning tilkommer Fredningsnævnet a t af
gøre Sagen. Denne kan forelægges Fredningsnævnet saavel
af Skovnævnet som af Ejeren.
I
Plantager kan Bjergfyrbevoksning anerkendes som
fyldestgørende i første eller flere Generationer.
Hvis det af Hensyn til Skovens Drift findes formaals-
tjenligt at afhugge Bevoksningen paa Dele af Arealet, skal
disse snarest muligt igen forsynes med en ung Bevoksning,
som fyldestgør foranstaaende Bestemmelser.
Disse Bestemmelser gælder dog ikke de til Fredskove
hørende Mark-, Klit- og Hedearealer, Enge, Moser, Strand
bredder, Grusgrave og lign., Tjenestejorder eller alt eksi
sterende Lystskov og Dyrehave, saa længe de bevares som
saadanne.
§
7
-
Naar fredskovspligtig Grund fra ældre Tid holdes
bevokset med Stævningsskov eller Kratskov, uden a t dette
Forhold har været Genstand for Paatale efter den tidligere