613 / 850
Skr. ang. Refusion.
337
1935.
Løfte om Arbejde eller Udsigt til at kunne subsistere ved
6
Juli.
egen Hjælp, idet liun paa Grund af Sygdom er ude af Stand Nr. 116.
til at paatage sig noget som helst Arbejde.
Det fremgaar endvidere af Sagen, at de i B. boende
Børn ikke var i Stand til at hjælpe Moderen, og at hun
derfor allerede den 6. November 1934 maatte henvende sig
om Hjælp og fra den 12. s. M. fik tilstaaet Kommunehjælp
til Underhold og fra den 1. Januar 1935 at regne Enkebørns-
bidrag til de 2 mindreaarige Børn.
Efter at Magistraten imidlertid var blevet bekendt med
den til paagældende af det sociale Udvalg i A. ydede Rejse
hjælp, rejste Magistraten overfor det sociale Udvalg Krav
om fuld Refusion i Medfør af Forsorgslovens § 298, Stk. 3,
af den til paagældende i B. ydede Kommunehjælp under
Henvisning til, at Betingelserne efter Forsorgslovens § 298,
Stk. 1, for Hjælpens lovlige Ydelse ikke har været til Stede,
ligesom Magistraten under Hensyn til sidstnævnte Forhold
krævede Refusion af Opholdskommunens Andel af de til
paagældende ydede Enkebørnsbidrag.
Det sociale Udvalg i A., der ikke liar bestridt, at Betin
gelserne efter Forsorgslovens § 298, Stk. 1, for Ydelse af
Rejsehjælp ikke har været til Stede, er herefter indgaaet
paa at yde fuld Refusion af den Kommunehjælp, der bliver
ydet paagældende i B.
Udvalget har derimod vægret sig ved at indgaa paa at
bære Opholdskommunens Andel af Enkebørnsbidragene,
navnlig under Paaberaabelse af, at Enkebørnsbidrag ifølge
Socialministeriets Skrivelse af 10. September 1934 (Sogne-
raads-Tidende 1934—35, Side 300) ikke er Genstand for
Refusion imellem Kommunerne indbyrdes.
Magistraten har imidlertid fastholdt Kravet om Refusion
af Opholdskommunens Andel af Enkebørnsbidragene og har
til Støtte herfor bl. a. anført, at den af A. Kommune ulovligt
ydede Rejsehjælp ikke bør kunne tjene til at overføre Ud
gifter til en anden Kommune, hvilket efter Magistratens Op
fattelse bliver Tilfældet, saafremt B. Kommune selv maa
Bestemmelser vedr. Kbhvn.s Kommune.
22