Skr. ang. Refusion.
6 Juli. bære Opholdskommunens Andel af de til Enken i B. ydede
Nr. 116. Enkebørnsbidrag.
Magistraten har ment at finde sit Standpunkt bestyrket
i Bestemmelsen i Forsorgslovens § 49, Stk. 2, hvorefter Social
ministeren i Tilfælde, hvor en Kommune ved begaaede Mislig
heder er blevet befriet for en samme paahvilende For-
sørgelsesbyrde, skal bestemme, i hvilket Omfang paagæl
dende Kommune desuagtet helt eller delvis skal bære Om
kostningerne ved vedkommende trængendes Forsørgelse.
Forsaavidt det af det sociale Udvalg i A. er anfort, at
§ 298, Stk. 3, ikke nævner anden Hjælp end Kommune
hjælp, har Magistraten fundet dette begrundet i, at Bestem
melsen staar under Afsnittet om denne Hjælp i Forsorgs-
loven, og der kan efter Magistratens Formening ikke heraf
sluttes, at en paa Trods af Loven ydet ulovlig Flyttehjælp
ikke skulde have Virkning ved Ydelse af anden Hjælp end
Kommunehjælp.
I denne Anledning skal Socialministeriet udtale følgende:
Det fragaar af Bestemmelsen i Forsorgslovens § 298,
Stk. 1, at
Ydelse a f Rejsehjælp som Kommunehjælp altid er
ulovlig,
medmindre det sociale Udvalg har overbevist sig
om, at der paa det Sted, hvortil paagældende ønsker at rejse,
er sikret ham Arbejde af mere vedvarende Karakter, eller
at hans Familie har fast Bopæl i vedkommende Kommune,
og at Forholdet mellem Forsørgeren og Familien ikke er
afbrudt. Denne Bestemmelse maa ses motiveret dels der
ved, at Flytning fra en Kommune til en anden i Almindelig
hed ikke kan anses som en saadan
Fornødenhed,
som det i
Medfør af Forsorgsloven paahviler det offentlige at afhjælpe,
dels derved, at man paa Forhaand har villet afskære Mulig
heden for en
Spekulation,
fra
Kommunens
Side deri, at den
ved Ydelse af Rejsehjælp skulde kunne befri sig for en den
paahvilende Forsørgelsesbyrde, fra den
understøttedes
Side
deri, at Flytning navnlig fra en Land- til en Bykommune
skulde medføre Ydelse af højere Understøttelse.
Det Princip, der ligger bagved Bestemmelsen i § 298,
Stk. 1, har givet sig Udtryk i andre Bestemmelser i Systemet,