Previous Page  139 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 188 Next Page
Page Background

Om Jonas Hallgrim sson findes der vist ingen let tilgængelige

O plysninger paa D ansk . M en i S tudenterforeningen i R eyk jav ik

ho ld t Forfatteren J. O lafsson en M indetale den 11. M arts 1900,

og det væsentlige Indho ld af denne Tale kan gengives saaledes.

Talen indledes med Skildringen af en frisk Foraarsdag, hvo r alt

spirer, Duggen ligger perlende, alt er saa yndigt. En saadan V aar-

dag oplever ikke blot det enkelte M enneske, men ogsaa et helt

Folk. Jonas Hallgrim sson er et saadant V aarb rud fo r det islandske

Folk. H an blev fød t den 16. November 1807. D a han kom til U n i­

versitetet, mødte han Mændene, der var paavirket af Begiven­

hederne omkring den franske Julirevolution m ed dens B rus af

Frihedsbegejstring. H an paavirkes stæ rk t af Rom antikken, der

by d e r D igterne at søge tilbage til O ld tid og M iddelalder. Som

ly risk D ig ter er han F ader til hele den nyere D ig tn ing i Island.

D e t er ikke saa meget ved sindrigt Indho ld som ved en ren og

skøn Form han v irker som D igtningens Fornyer, og det er derfor

han ikke rig tig t vurderes efter Fortjeneste og væ rdsæ ttes af Ud-,

lændinge, man skal være Islæ nder og helst en god Islæ nder fo r

ret at vurdere ham. H an hører desuden til de D igtere, der ikke

lader sig oversætte uden at noget af Skønheden gaar tab t, heri

m inder han om Edgar Poe, der ogsaa kan sige de enkleste T in g

paa den skønneste M aade i den mest fu ldend te Form. Jonas H a ll­

grimsson er den første islandske D igter, der er sig K ravet om

Sprogets Form og M u sik bevidst, og i sin store Kæ rlighed til

Modersmaalet, sin brændende Kærlighed til Æ tten , det vil sige

den islandske, er han det store Forbillede.

N r. 24.

I Pakhuset, der er Ejendommens Baghus, er der i

M u ren lige for Porten indsat en lille, firkan tet S tenplade m ed en

In d sk rift og A arstallet 1683. D et er ganske sikkert en meget beske­

den G ravsten, der ved et T ilfæ lde er havnet her, og som saa har

faaet den mærkelige Funktion at skulle pyn te paa et Pakhus.

1 3 6