143 / 188
I Ejendommen boede
Christian Ramus
1839—45. D e t er barn
C . H o strup om taler i sine E rindringer om A a re t 1837:
»D en af Exam inatoreme ved A rtium , som de fleste den G ang
var mest bange for paa G ru n d af hans ordknappe T ø rhed , var
den mathematiske P rofessor
Ramus.
D et paastodes, at han aldrig
hjalp nogen Stymper, men kunde sidde tavs og lade ham male
hele Siden fuld og saa, uden at røre en M ine, slaa en Streg der
over med de O rd : »D e t er galt«. D e t hed sig, at han undertiden
begyndte med — uden a t væ rdige Exam inanden et B lik eller et
O rd — at skrive noget op og saa pege derpaa m ed Pennen og
sige: »Kan D e bevise m ig det?« og naar denne saa hverken vidste
u d eller ind og sad maalløs og stirrede paa Papiret, blev der en
endeløs Tavshed, medens Professoren sad som en Støtte og fø rst
efter en hel Evighed igjen med Pennen pegede p aa P ap iret og
u db rød : »Kan De bevise m ig det?« M od m ig viste Ramus sig
dog ganske anderledes. H an spurgte mig, hvorledes m an kunde
forvisse sig om, at et bestem t Primtal, som han nævnede, men
som jeg ikke nu kan huske, kunde gaa op i et større T al, uden
a t man ud førte Divisionen, og da jeg med Sandhed kunde svare,
at der ikke stod noget derom i den Bog, jeg havde læst, m aa dette
Prim tal vel have væ ret 7 eller 13. Saa begynd te han at vise mig,
ad hvilken Vej en Regel derfor lod sig finde, og da han ved et
P ar Spørgsmaal havde forvisset sig om, at jeg havde fu lg t og for-
staaet ham, gav han m ig to Lauder i M athem atik, sk jø n d t han
selv havde fø rt O rd e t hele T iden, og jeg havde sag t meget lidt.«
H o strup fortæ ller videre, at saa mange T in g skiftede Skikkelse
i den Periode og nævner nogle Eksempler:
»I Skolen havde vi altid skrevet med Gaasefjer. Enhver D reng
havde selv sin Pennekniv, hvormed han skar de Penne, han
brugte. I de øverste Klasser, hvor vi ikke mere havde Skjønskriv-
nhig, gik det naturligvis ikke saa o rdentligt dermed som fø r; vi
1 4 0