eller Helhed i A rbejdet. Bibliotekets Indgangsdør er et fint og
dygtigt udført S tykke Snedkerarbejde. Døren, der er af M ahog
nitræ, er inddelt i femten Fyldingsfelter, som oventil har et halv
rundt Parti med nydeligt Billedskærerarbejde, man ser allehaan-
de danske N ødder og Frugter med samt deres B lade udskaaret
i kraftigt Relief. Selve Bygningens Y d re skal have en K irke i
Verona som Forbillede, men det er alligevel fra A rkitektens Side
et Forsøg paa at bygge noget ægte dansk med Benyttelsen af det
ældgamle danske Materiale, Teglsten uden O verkalkn ing eller
Overmaling. Begyndelsen til et Universitetsbibliotek kan spores
helt tilbage til Universitetets Oprettelse. F ra først af blev det op
bevaret i Helligaandsklosteret, siden blev det flyttet ind i et af
V o r Frue K irkes Kapeller. E fter en noget om flakkende T ilvæ
relse opstilledes Biblioteket i den øverste Etage i Trin itatis K ir
ke, hvor det for Størstedelen blev ødelagt af Ildebranden
1728
.
M an fortsatte dog trøstigt det samme Sted, indtil Bogskattene
blev installeret her i Fiolstræde. Foruden mangfoldige Bøger og
kostbare Skrifter rummer Bygningen en Mængde Kunstvæ rker
især Buster og Malerier af lærde Fo lk og Bogsamlere.
Mellem K irkepladsen og K rystalgade med Façade langs N ø r
regade ligger Kommunitetsbygningen, som er opført i T iden lige
efter den store Ildebrand
1728
. Grovpudsede Pilastre med Sand
stenssokler og Sandstenskapitæler inddeler noget uregelmæssigt
den
36
F ag lange Façade af gule, røde og flammede Sten, som
nu staar i blank Muring. E t Par næsten umærkelige Knæ k i M u r
flugten fortæller, at der er benyttet ældre Fundamenter af mindst
tre fritliggende Huse. Helt henne ved K irkepladsen fra H jørnet
og hen til det ottende V induesfag er der nederst i Murvæ rket
bevaret et S tykke middelalderligt Mur, seks-syv Skifter af store,
dybrøde Munkesten, det er en ærværdig Rest af de katolske B i
skoppers Residens, et Hus, der i sin T id har haft højt, stejlt
4 8