95 / 188
var en dejlig Pige.« Jeg syntes aldrig, jeg havde hørt noget saa
smukt. Og saaledes trøstede Poesien mig efter den sørgelige Be
gyndelse af min Skolegang.
Hr. Fenger var en gammel Student, der nok i sine yngre Dage
havde dyrket Billard mere end Videnskab og nu holdt en lille
Skole paa omtrent 30 Drenge i Alderen fra
6
til 10 Aar. Han
dimitterede særligt til Metropolitanskolen. V i læste i to Værel
ser og bleve underviste af ham i alle Fag (kun til Fransk kom
der en Gang om Ugen en særlig Lærer). Medens Fenger læste
med et Hold, havde andre Aldersklasser Regning, Skrivning el
ler Stil. Vi lærte godt, og Skolen gav en god Forberedelse for
videre Skolegang. Fenger kunde være streng, og det gjorde ikke
godt, naar man blev slaaet med en Lineal paa den flade Haand,
en Episode, der gerne afsluttedes med et Ophold i Skammekro
gen. Men han holdt af Børn og saa gerne, at vi besøgte ham paa
bestemte Dage i Ferierne, hvor saa forskelligt Legetøj stod til
behagelig Afbenyttelse. Ligesom Nicolaj Holm, der var min
Kammerat i Fengers Skole, erindrer jeg tydeligt det langtrukne
»Go’ Maaren«, hvormed vi traadte ind i den yderste Skolestue
om Morgenen; det blev besvaret af ham fra den inderste Stue
med et ligesaa langtrukkent »Go’ Maaren«. Vor Hilsen var na
turligvis bleven til ved Efterligning af hans.
Naar det var godt Vejr om Sommeren, vandrede han med os
til Frederiksberg Have, hvor vi gerne slog os ned paa Exercer-
pladsen, der dengang stod aaben for Alle. V i legede paa Græs
marken, medens Hr. Fenger hvilede sig under et Træ. Vi satte
megen Pris paa disse Ture, der gav Skoletiden en uventet An
vendelse. Vestergade stod paa saadanne Dage i et festligt Skær
for os. Gennem Mylret af Bondevogne og Trillebøre gik jo nu
Vejen ud i det Frie. Hr. Fenger endte sine Dage paa Sygehjem
met, hvor nogle af de Familier, hvis Børn han havde undervist,
9 4