havde skaffet ham Ophold. Som Minde om ham bevarer jeg et
Sølvbæger med hans Navn paa, som jeg har købt af en Kone, der
som Barn havde hjulpet sin Moder med at holde hans Stuer i
Orden. Hun havde faaet det af ham, og da hun i Anledning af
min 70 Aars Fødselsdag havde hørt, at jeg havde været en af
Fengers Elever, tilbød hun mig det for Sølvets Værdi.«
Nr.
18
er det nordre Hjørne af Studiestræde. For en Snes Aar
siden offentliggjorde
Georg Galstev
en lille Afhandling vedrøren
de dette Hus, hvor saa mærkelige Ting har tildraget sig. Det er
med Forfatterens venlige Tilladelse, at Afhandlingens Oplysnin
ger benyttes her. En Aften i April 1803 kom en Guldsmed op
paa Politikammeret sammen med en anden Guldsmed, der hed
N iels Heidenveich,
hvem han beskyldte for at have solgt ham
nogle falske Pagoder, det vil sige indiske Klumpmønter. Heiden-
reich tilstod, at han havde solgt disse Pagoder, og han foregav,
at han havde købt dem af en Sømand, der kom fra Ostindien.
Politimesteren beholdt Pagoderne for at faa dem undersøgt, om
de var falske eller ej, men han fik ikke noget Resultat. Nu var
Heidenreich en Mand med en meget uheldig Fortid. 1789 var
han blevet idømt Livsstraf for at have lavet falske Rigsdalersed
ler, han var dog blevet benaadet med livsvarigt Tugthus og alle
rede løsladt 1797. Ved Politiets Undersøgelser og Forhør kom
det efterhaanden frem, at det var den samme Heidenreich, der om
Aftenen den 4. Maj 1802 havde lukket sig ind paa Kunstkamme
ret og stjaalet de berømte Guldhorn, som han klippede i Styk
ker og smeltede om. En Del af Guldet prægede han som indiske
Pagoder, nogle af disse solgte han, andre pantsatte han paa Assi
stentshuset. Stemplerne til de falske Mønter havde han selv for-
færdiget af Jern og Staal uden at have nogen Model. Det ene
Stempel satte han i en Træblok, som han havde hugget i Stykker
inden han blev anholdt. Naar han havde sat Stemplet i Blok
9 5