Ved sin Stiftelse fik K om pagniet en vin gel Tyr
scrm B omærke. Ideen og Udførelsen skyldes Maleren
Børge Nyrop, som fandt, at Tyren var el fortræffeligt
Udtryk for Su ndhed og Styrke.
D elle m æ rkelige Fabeldyr har im idlertid en Hi
storie, der kan følges langt tilbage i O ldtiden, hvor
Tyren dyrkedes som Guddom . Fra A ssyrien kendes
de første B illeder m ed vin gede Tyre. Nogle findes bro
derede paa Borten af de Kaaber, som K ongerne havde
paa, naar de deltog i højtidelige O fferhandlinger;
andre optræder som K olossalfigurer flankerende
Indgangen til Paladserne. Deres Opgave var som
gode Aander at holde all ondt borte. Ogsaa i Palæ
stin a havde m an T yreguddomm e. Del gam le Testa
m en tes Profeter kæm pede im od D yrkelsen af „Guld
kalvene", m en Billedet var ikke let at udrydde. 1
Salom on s Tem pel blev det store Offerkar baarel af
Tyre, og tilsidst skildrer Profeten Ezekiel, form ent
lig inspireret af den assyrisk e og habylonske Skulp
tur, en af de fire Cheruber, der om giver Jah v e’s
Trone, i Skikkelse af en Tyr m ed V inger. I Joh an
nes' A abenbaring gentages B esk rivelsen , m en her
m ente Kirkefædrene, der udiydede del n ye T esta
m entes Skrifter, al de fire F abelvæ sen er sy m b o li
serer de fire E vangelister. S a a led es v a lg tes den
vingede Tyr som E van gelisten Lucas' Tegn, m ed en s
Markus fik Løven, Johannes E nglen og M atthæ us
Lammet. Her finder m a n Forklaringen paa, at
den kirkelige Skulptur optager det g am le a sia tisk e
Sym bol, og Gang paa Gang genfind er vi den v in
gede Tyr i vore Kirker m alet i Kalk eller i M osaik
paa Væ gge eller H væ lvinger, skaaret i Træ paa
Præ dikestole eller Altertavler og hu gget i Sten paa
Søjler, Mure eller G ravmæler.
Naar M edicinalco derfor som B om æ rke har valgt
den vin ged e Tyr, sk yld es det den O m stæ n dighed,
at den i A artusind har været et Sym b ol paa noget
godt, sundt og sandt.