![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0121.jpg)
DEN FØRSTE TARIF
Tarifen traadte saa i Kraft den 1. Oktober
1892. Den bragte os ikke mange Fordele, men
den var dog et væsentligt Fremskridt fra før,
idet den bevirkede, at Forholdene blev ensar
tede i Modsætning til forhen, da saavel Lønnen
som ogsaa Arbejdstiden var særdeles varierende.
Til at dømme i Stridigheder mellem Mestre
og Svende oprettedes der en Voldgiftsret, men
denne blev inden ret længe inhabil derved, at
Mestrene gjorde Strejke. I længere Tid var saa
Faget uden Voldgiftsret, indtil det omsider lyk
kedes
L au r. Jen sen
at faa Voldgiftsretten retab
leret paa Basis af Dobbeltopstilling og Fælles
afstemning mellem de 3 Arbejderforeninger.
Voldgiftsretten blev retableret ved et Møde mel
lem de 3 Styrelser den 7A 94. Ved det første
Valg til Voldgiftsretten straks ved Tarifens Ikraft
træden havde »Ny typ. Forening« ingen Repræ
sentant faaet. Af de da afgivne 314 Stemmer fik
Th. Mogensen
289,
B e rg e n h o lz
287,
D a h lq u is t
213 og
L au r. Jen sen
163 Stemmer. Derefter
havde A. Larsen 160 og Hald 99.
At »Ny typ. Forening« protesterede imod
dette Resultat, er en Selvfølge, og Laur. Jensen
trak sig da tilbage.
Skøndt Tarifen saaledes ikke bragte Arbej
derne mange Fordele, viste det sig dog at være
ret vanskeligt at faa den gennemført. »Udvalget
104