125 / 183
FAGSKOLEN OG LÆRLINGEUDDANNELSEN
sig tilbage fra yderligere at yde Bidrag, fordi
man mente, at Principalerne, der havde Udbytte
af Lærlingene, ogsaa alene burde bekoste disses
forsvarlige Uddannelse, et Standpunkt, der iøv-
rigt altid har været forfægtet af »Den typ. For
ening«.
Dertil kommer, at Undervisningen for Tryk
kernes Vedkommende ikke fik den Betydning
i Praksis, som man havde ventet, idet f. Eks. de
med Sølvmedaille benaadede unge Mennesker
i enkelte Tilfælde har maattet afskediges paa
Grund af Mangel paa Evne til at udføre almin
deligt Arbejde, hvilket beviste, at Besiddelsen
af en Sølvmedaille med dertil hørende Diplom
ikke altid var et Bevis paa Dygtighed, men
endog til Tider kunde være et Bevis paa det
modsatte. Det Forhold, at enhver, der kunde
lave et pænt Svendestykke uden Hensyn til,
hvor lang Tid Udførelsen tog, kunde faa en
Sølvmedaille, er da ogsaa senere meget fornuftigt
blevet ændret derhen, at Fordringerne til Ar
bejdet er bievne større, saa at de, der i den gode,
gamle Tid kunde faa Sølv- eller Broncemedaille,
nu maa nøjes med »Bos« eller »Antaget«.
Naar vi som her nævnt nu ser noget ander
ledes paa Fagskolespørgsmaalet, end vi gjorde
fra først af, er det altsaa, fordi vi mener, at
Byrden skal lægges over paa Principalerne og
108