7
til, at præferere, hvorved de handle saaledes, at de be
holde en god Samvittighed. Skulde ogsaa én eller anden
af dem, som til Distributionen af denne Gave i Tidens
Længde er udnævnt, selv blive trængende, da maa han
nyde en Portion, som er en Sjettedel aarlig, naar den ved
Dødsfald er bleven vakant, saafremt han og Kompagnon
redelig uddeler det Øvrige efter min Villie, hvorfor de
aarlig skal vise Rigtighed til Magistraten. Dersom det i
Tiden sker, at ingen er udnævnt til at disponere over
Uddelingen af dette mit Legatum, da overlades saadant
til Stadens 32 deputerede Borgeres Distribution paa deres
Samvittighed, og som de for Magistraten aarlig kan legi
timere sig. Skulde det og i Eftertiden ske, at der paa
mit Gravsted eller tilhørende Epitaphium (som min kjære
Hustru formodentlig vil lade opsætte) maatte være nogen
Mangel, saa at Reparation behøves, da skal Udgifterne
paa saadan Reparation, tilligemed en Dusør til den da
værende Kirkeværge af 10 Rdlr. for sin Omhu ved Re
parationen, tages af den legerede Kapitals Renter, og de,
som da nyde samme, maa finde dem udi at miste, hvad
saadan Reparation og Dusør kan beløbe sig til, dog En
hver lige meget at afkortes.
Niels Konsberg, der var Borger og Garver her i
Staden, døde den 16de Pebr. 1781; hans Hustru var
Edel Cathrine Konsberg, født Haren.
Efter Prokurator Windelevs Død tog Etatsraad
Outzen til Medexekutor sin Svoger, Thomas Christian
Huulegaard; begge indsatte ved en Deklaration af 20de
April 1804 Oberst, senere Generalmajor Lemming til, naar
en af dem døde, at træde i den Afdødes Sted; efter 1818
findes Lemming at have bestyret Legatet i Forening med
Etatsraad Deegen, Justitssekretær i Højesteret, og senere
sidstnævnte i Forening med Assistentshusforvalter Harboe.