Previous Page  21 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 327 Next Page
Page Background

Efterat Deegen var død, begjærede Harboe sig entlediget

fra Legatets Bestyrelse, hvorom Stadens 32 Mænd bleve

underrettede igjennem Magistraten med Forespørgsel, om

de vare villige til at overtage sig Bestyrelsen, hvortil de

erklærede sig tilfredse; under 25de Juni 1830 sendtes

derfor Protokollen og Akterne til de 32 Mænd. Disse

lode samme bestyre ved Formændene og de 4 Ældste,

men ved Repræsentantskabets Beslutning i Mødet den

21de Aug. 1840 vedtoges, at Legatet skulde uddeles af

hele Borgerrepræsentationen, og som Følge deraf hen­

hører det under Legatkomitéens Virksomhed.

Da den i 1795 afbrændte Nikolaj Kirke i Aaret 1805

skulde nedbrydes, blev Niels Konsbergs der anbragte

Epitaphium, der dog var bleven temmelig godt konser­

veret, henflyttet til Trinitatis Kirke og der anbragt i

Muren paa den nordre Side og vender ud til den bag

Prædikestolen løbende Gang.

Efter de med Kjøbenhavns Overformynderis Midler

foregaaede Forandringer, udgjør Legatets Kapital 14,550

Kr. 89 Øre, hvoraf den aarlige Rente efter Fradrag af

Vi o udbetales med 523 Kr. 84 Øre til

6

Legatarer.

Da tvende Legatportioner i længere Tid havde henstaaet

uhævede, fordi Legatbestyrelsen ikke betimeligt var

kommen til Kundskab om Legatarernes Død, og der der­

ved var opsparet et Beløb af 180 Rdlr., bleve ifølge en

af Magistraten under 25de Maj 1832 billiget Beslutning

af Bestyrelsen 175 Rdlr. 30 Sk. indsatte i Overformyn­

deriet med den Bestemmelse at henstaa der, indtil de med

Tillæg af Renter og Renters Renter vare opvoxede til et

saadant Beløb, at Legatets Kapital derved kunde sup­

pleres til 10,000 Rbd. Ved Udgangen af Marts 1884

udgjorde dette Akkummulationsfond 2,391 Kr. 76 Øre.

Regnskabet aflægges til og revideres af Kjøbenhavns

Magistrat.