BerlingskeTidende

til paa egen Haand at støbe til Skade for Dødsboet.

I Wahls Sted indkaldte Skiftekommissærerne i 1754

fra Tyskland Johann Gottfried Potzsch,28) som viste

sig at være en meget duelig Skriftstøber. Det kostede

imidlertid Dødsboet saa meget at lønne denne Spe?

cialist, at Skriftstøberiet ikke gav noget Overskud.

Skiftekommissærerne ønskede derfor at afhænde det

til Potzsch. Efter gentagne forgæves Forsøg lykkedes

det i Oktober 1755 at faa Kommercekollegiet til at gaa

ind paa, at det Berlingske Skriftstøberis Matricer, Ma?

terialier og Forraad blev overdraget til Poetzsch, imod

at han overtog den Gæld til Kommercefonden paa

600 Rdlr. Cour., hvorfor Ernst Heinrich Berling under

9. September 1747 havde udstedt en Obligation. Sam?

tidig blev der givet Potzsch det Løfte, at saa længe

han ho ldt Skriftstøberiet i samme gode Stand, saa at

han kunde forsyne de herværende Bogtrykkerier med

de nødvendige Skrifter, vilde Forbudet imod Indførsel

af fremmede Bogstaver blive staaende ved Magt.29)

Ledelsen af det Berlingske Bogtrykkeri overdrog

Skiftekommissærerne til Faktor Ludolph Heinrich

Lillie, en vakker og velstuderet Mand. I hans Be?

styrelsestid rettede Johan Jørgen Høpffner gentagne

Angreb paa det Berlingske Bogtrykkeri og dets Avis?

privilegium. Han anlagde 1753 Sag imod Faktor Lillie

for ulovligt Eftertryk af de kgl. Forordninger, som

Høpffner havde Eneret paa at udgive i Trykken; men

de Berlingske Aviser havde kun bragt korte Uddrag

af Lovene, og det var fuldt tilladeligt, saa Høpffner

vandt ikke Sagen.30) I Slutningen af Aaret 1755 ansøgte

Høpffner om, at han maatte forsende sine Aviser

(Postrytteren) med den ridende Post uden at betale

den for Breve fastsatte Porto, hvorimod han tilbød

at betale til Postkassen 50 Rdl. aarlig for hver 100

Portioner