27 / 238
24
overdraget til Berling. Det gik til paa følgende
Maade:
Den første Skriftstøber her i Danmark var Diederich
Christian Hesse fra Lyneborg. Privilegiet som Skrift*
støber blev givet ham 9. Decbr 1738, om trent sam*
tidig fik han to rentefri Laan af Kommercefonden,
et større paa 170 Rdl. Cour. og et m indre paa 47 Rdl.
2 Mk. Cour. Yderligere blev det ved kgl. Resolution
af 13. August 1742 forbud t at indføre nogen Slags
fremmed Skrift, med m indre vedkommende Bogtryk*
ker ved A ttest fra Skriftstøber Hesse beviste, at slige
Sorter ikke havde været til at faa hos ham. Dog blev
det betydet Hesse, at han under sit Privilegiums For*
tabelse skulde levere gode Skrifter til billige P riser.15)
Men Hesse var ikke nogen duelig Skriftstøber. I den
første Tid gik det nogenlunde. H an tilbagebetalte det
m indre Laan; men derefter sløjede han hurtig af, for*
sømte sin Forretning og drev om paa Værtshuse. Den
Svend, han havde oplært i Faget, forlod ham tilsidst.
Da Hesse ved Tronskiftet i 1746 skulde have sit Pri*
vilegium fornyet, fremkom Bogtrykkerne med Klager
over ham, og som deres Talsmand optraadte Ernst
Heinrich Berling. Med Klageskriftet fulgte en Skri*
velse (af 21. Januar 1746) fra Bogtrykker
N . H. Møller,
hvori denne anmodede sine Kolleger om at udtale sig
om, hvorvid t nogle medfølgende Typer af en Korpus
Schwabacher, som Hesse havde leveret ham, var af
den G odhed i Snit og Materiale, som den burde være.
De sagkyndiges Dom lød paa, at Skriften var »ganske
slet udi Tøyet og Snit«. Følgen af den indgivne Klage
blev, at Hesse ikke fik sit Privilegium fornyet, og at
Kommercekollegiet krævede det ham ydede større
Laan tilbagebetalt. Da Hesse ikke kunde skaffe Pen*
gene, blev Skriftstøberiet med dertil hørende Matricer
frataget