Previous Page  26 / 238 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 238 Next Page
Page Background

23

I en Ansøgning til Konsistorium af 1745 kan Berling

med berettiget Selvfølelse sige: »Professorerne maavide,

med hvor stor Møje og Bekostning jeg til Publici Tje?

niste haver hazarderet og tryk t mange og adskillige

(3: forskellige) Bøger og Skrifter, store saa vel som

smaa, saa at næppe nogen Bogtrykker her i Staden,

i det ringeste i vore Tider, haver paa egen Bekostning

og Forlag . . . trykt saa mange og kostbare Bøger.«

Fjerde Udgave af Holbergs historiske Lærebog: »Syrn

opsis historiæ universalis«, som udkom 1744 paa

Berlings Forlag, betegner Overbibliothekar Chr. Bruun

med de anerkendende O rd : »m ege t sm u k t T ry k « .10)

Ikke blot i typografisk Arrangement og teknisk Ud?

førelse stod Berlings Arbejder højt, men ogsaa i sit

Typemateriales Omfang. I de Trykarbejder fra det

Berlingske Trykkeri, som er almindelig kendte, er der

brugt 27 forskellige Skriftstørrelser i Fraktur, Schwa?

bacher, Antikva, Kursiv, Hebraisk og Græsk, men

han har sikkert ejet en Del flere. n)

Da Ernst Heinrich Berling i Februar 1747 bad om,

at Kongen vilde benaade ham med Titelen Hof?Bog?

trykker, blev dette bevilget ved kgl. Resolution af 14.

Marts 1747.12) Berling begrundede sin Ansøgning med,

at denne Titel vilde give hans Bogtrykkeri mere Glans,

ham større Næring og Fortjeneste og tillige befri ham

for adskillige borgerlige Tynger, saa at han bedre kunde

passe sit Bogtrykkeri.13) Berling tog Fejl med Hensyn

til Hof?Haandværkernes Rettigheder; de var ikke fri?

tagne for borgerlige Byrder, og denne Begunstigelse

blev derfor heller ikke tildelt ham. Bestallingen kom

til at indeholde den sædvanlige Klausul, at han, saa?

fremt det ikke allerede var sket, skulde tage Borger?

skab og anses lige med Stadens Borgere.14)

I Jun i s. A. blev Eneret til at drive Skriftstøberi

overdraget