23
I en Ansøgning til Konsistorium af 1745 kan Berling
med berettiget Selvfølelse sige: »Professorerne maavide,
med hvor stor Møje og Bekostning jeg til Publici Tje?
niste haver hazarderet og tryk t mange og adskillige
(3: forskellige) Bøger og Skrifter, store saa vel som
smaa, saa at næppe nogen Bogtrykker her i Staden,
i det ringeste i vore Tider, haver paa egen Bekostning
og Forlag . . . trykt saa mange og kostbare Bøger.«
Fjerde Udgave af Holbergs historiske Lærebog: »Syrn
opsis historiæ universalis«, som udkom 1744 paa
Berlings Forlag, betegner Overbibliothekar Chr. Bruun
med de anerkendende O rd : »m ege t sm u k t T ry k « .10)
Ikke blot i typografisk Arrangement og teknisk Ud?
førelse stod Berlings Arbejder højt, men ogsaa i sit
Typemateriales Omfang. I de Trykarbejder fra det
Berlingske Trykkeri, som er almindelig kendte, er der
brugt 27 forskellige Skriftstørrelser i Fraktur, Schwa?
bacher, Antikva, Kursiv, Hebraisk og Græsk, men
han har sikkert ejet en Del flere. n)
Da Ernst Heinrich Berling i Februar 1747 bad om,
at Kongen vilde benaade ham med Titelen Hof?Bog?
trykker, blev dette bevilget ved kgl. Resolution af 14.
Marts 1747.12) Berling begrundede sin Ansøgning med,
at denne Titel vilde give hans Bogtrykkeri mere Glans,
ham større Næring og Fortjeneste og tillige befri ham
for adskillige borgerlige Tynger, saa at han bedre kunde
passe sit Bogtrykkeri.13) Berling tog Fejl med Hensyn
til Hof?Haandværkernes Rettigheder; de var ikke fri?
tagne for borgerlige Byrder, og denne Begunstigelse
blev derfor heller ikke tildelt ham. Bestallingen kom
til at indeholde den sædvanlige Klausul, at han, saa?
fremt det ikke allerede var sket, skulde tage Borger?
skab og anses lige med Stadens Borgere.14)
I Jun i s. A. blev Eneret til at drive Skriftstøberi
overdraget