BerlingskeTidende

farlig Konkurrent vilde blive gjort uskadelig, men og*

saa fordi Retten til at udgive en Avis var et ret værdi*

løst Aktiv, naar ikke dertil var knytte t Privilegium til

Forsendelse med Postvæsenet.1)

I A lmindelighed var nemlig Portoen for en Avis

den samme som af et almindeligt Brev, hvorved For*

sendeisen blev dyrere end selve Avisen, hvortil kom,

at de udenlandske Aviser kunde sælges billigere, da

Postmestrene havde en A rt Sædvaneret til at faa dem

tilsendt portofrit. Dette var naturligvis et meget føle*

ligt Indgreb i Avisudgivernes Rettigheder, men alle

Klager havde vist sig frugtesløse, indtil W ielandt greb

ind. Han havde nemlig opdaget, at Postmestrene ikke

blot indforskrev de fremmede Aviser portofrit, men

ogsaa sendte baade dem og de danske Aviser rund t

i Landet uden at betale Porto deraf; de kunde paa

denne Maade købe de danske Aviser af Udgiverne

og atter sælge dem for den Pris, de selv fandt for

godt. Wielandt forelagde Sagen for Regeringen, paa*

viste hvilket Tab, Staten led ved denne Ordning, og

tilbød at betale enten 1 Rd. aarlig for hver Avis, han

forsendte, eller en samlet Sum af 300 Rdr. aarlig, hvor*

ved naturligvis Avisen vilde blive billigere for Abon?

nenten, end naar der skulde betales almindelig Brev*

porto, og der samtidig vilde komme Penge i Postkassen,

medens tillige de danske Aviser vilde blive istand til

at konkurrere med de indførte, de Penge, Folk betalte

for Aviser, derved vilde blive i Landet, og endelig den

større Indførsel af Papir til danske Aviser vilde give

Penge i Toldkassen. Da Sagen blev undersøgt, viste

det sig, at Wielandt havde Ret i sin Paastand, og 1723,

22. Oktober, faldt en kongelig Resolution, hvorved det

beordredes Postvæsenet at slutte Kontrakt med Wielandt

om Forsendelse af hans Aviser, medens den frakendte

Postmestrene