BerlingskeTidende

Postmestrene Ret til portofrit at forsende Avisen. Wie?

landts Kontrakt gik ud paa, at han betalte 1 Rdr. aar?

lig for hvert Eksemplar af hans Aviser, der forsendtes,

og ihvorvel naturligvis Postmestrene gjorde, hvad de

kunde, for at denne Overenskomst ikke skulde blive

effektiv og af al Magt søgte at chikanere Wielandt ved

at undlade at ekspedere Avisen til Abonnenterne, lyk?

kedes det dog efterhaanden den ihærdige Bladudgiver

ved stor Paapasselighed og mange Klager at drive sit

Forehavende igennem. Dog opnaaede han aldrig at

faa den Ordning isrand, som han helst ønskede, at

det blev paalagt Postvæsenet selv at indkassere Post?

pengene hos Abonnenterne. Efter hans Død fik Enken

i Aaret 1732 sluttet en Kontrakt med Postvæsenet, der

gik ud paa, at hun for hvert Eksemplar af Aviserne

skulde betale 4 Mark aarlig i Porto, medens Post?

mesteren, der skulde modtage Abonnementet og ud?

dele Aviserne, skulde have 3 Mark for en Ugeavis

og 1 Mark for en Maanedsavis, hvilket naturligvis

Abonnenten maatte betale; Prisen for Ugeavisen blev

da 3 Rdr. 1 Mk., hvoraf Udgiveren tjente de 2 R d r.2)

A t Høpffner gerne vilde erobre dette Privilegium, er

let forstaaeligt, men at det ikke lykkedes, tjener paa

den anden Side til Ære for Generalpostamtet, der jo

havde faaet adskillige gode Rigsdaler i Kassen ved

Besørgelse af de Wielandtske Aviser; men Angriberen

lod sig ikke afskrække af de første Nederlag, saa meget

mindre som hverken Fru Wielandt eller hendes Søn,

Kancelliraad Graah, formaaede at holde noget virkeligt

Liv i Forretningen; værst vilde det naturligvis komme

til at gaa udover Sønnen, da Moderens Endeligt ikke

kunde være langt borte og Høpffner efterhaanden æn?

drede sine stadig gentagne Ansøgninger derhen, at han

indskrænkede sig til at ønske Ekspektance paa Privile?

gierne efter Fru Wielandts Død.

Berlingske Tidende