BerlingskeTidende

maatte sendes saavel til København som omkring i

Provinserne, hvor de udkom. Postvæsenet skulde be?

tale to Trediedele af den Pris, Avisen solgtes for paa

Udgivelsesstedet, og tog atter af sine Abonnenter en

Trediedel højere end denne Pris; den indvundne For*

tjeneste deltes mellem Postkassen og de paagældende

Postmestre. For de Berlingske Avisers saavelsom for

Adresseavisens Vedkommende bestemtes rigtignok, at

hidtil gældende Regler om Forsendelsen skulde bi*

beholdes, og dette Forhold, der ikke var til Gavn for

Udgiverne, vedvarede Aarhundredet ud.

Var Forholdet til Postforsendelsen en økonomisk

Livsbetingelse for Datidens Aviser, saa havde den hele

Bladvirksomhed en anden Side, der var mindst lige*

saa vigtig for hele dens Trivsel, at den undgik Van*

skeligheder med de Myndigheder, som holdt Øje med

Avisernes Indho ld .13) Om Opsætsighed mod eller blot

Kritik af den enevældige Regering var der ganske vist

aldeles ikke Tale; Tonen, navnlig overfor Kongehuset,

var yderst devot og underdanig, og alt, hvad der kom

fra oven, var ikke blot saare godt, men hilsedes altid

som Straaler af Naadens blide og varme Sol. Men

man kunde synde af Uvidenhed, og det er forstaaeligt,

at dette let kunde ske, naar man kom til at fortælle

en eller anden politisk Nyhed, rigtig eller formodet,

som ikke maatte komme frem, fordi den var Tidens

indviklede Udenrigspolitik ubekvem. I Forholdet til

Udlandet laa Vanskelighederne, netop fordi dette be*

stod i et stadig fortsat Intrigespil mellem Diploma*

terne, og hvad det læsende Publikum helst erfarede,

og hvad Aviserne derfor helst vilde bringe, var netop

Nyheder fra den store Verden og om vort Forhold

til de fremmede Magter. Saavel Lederne af vor egen

Udenrigspolitik som de fremmede Repræsentanter var

derfor