BerlingskeTidende

Im idlertid havde Wielandt været fritaget for egent*

lig Censur, og det havde været ham selv betroet at

sørge for, at der intet usømmeligt kom til at staa i

hans Avis; det omtalte Tilsyn af Generalpostamtet

blev heller ikke af lang Varighed, aabenbart fordi Cen*

suren var vanskelig at praktisere, da den altid maatte

forsinke Avisernes Fremkomst og svække deres Evne

til at konkurrere med de Fremmede, hvorved Post*

kassen let kunde komme til at miste noget af sin For*

tjeneste. Mærkeligt tager det sig dog ud, at Høpffner,

som ikke blot havde forvoldt den Klage, der foran*

ledigede Censurens Indførelse, men ogsaa siden ved

flere Lejligheder skaffede Regeringen Bryderi ved sine

russiske Nyheder, allerede 1742 blev fritaget for Til*

synet, medens Fru Wielandt maatte vente to A a r .17)

Fritagelsen skete dog med den udtrykkelige Tilføjelse,

at de passede nøje paa ikke at meddele hverken Per*

sonalia eller Reflektioner, som kunde være fornærme*

lige mod noget fremmed H o f eller dets Repræsentant.

En lignende Bestemmelse fandtes ogsaa i Berlings Pri*

vilegium. Men denne paradisiske Tilstand kom ikke

til at vare længe. Der rejstes flere Gange Klage over

Ting, der havde staaet i Aviserne, og 1752 skrev Danske

Kancelli til Generalpostamtet, at Forfatterne af Aviserne

i den sidste Tid havde meddelt nogle dem aldeles uved*

kommende Personalia og tiltaget sig andre utilstedelige

Friheder, hvorfor de skulde advares om at være for*

sigtige, hvis de ikke atter vilde sættes under Censur.

Værre var det, at Advarselen det følgende Aar blev

gentaget, idet der sagdes, at der i Aviserne uden Ef*

tertanke og Skønsomhed optoges løse Rygter, som For*

fatterne blot tog ind som Fyldekalk uden at vide or*

dentlig Rede paa, hvad de meddelte. Anledningen var

her ret alvorlig, idet der var fremkommen Rygter om

Flaaderustninger.18)

I Aaret 1756

Berlingske Tidende