BerlingskeTidende

nødig gøre nogen Indskrænkning og indstillede paa

Stampes Foranledning, at det skulde have sit Forbliv

vende ved Struensees Ordning, og Geheimestatsraadet

udsatte da Afgørelsen; det samme gentog sig i Januar

1773.27) H vo r liden G rund der var til at træde op

mod Aviserne, som jo stadig var under Politiets Op*

sigt, erfarer vi ved, at Berlingske paa denne Tid fik

en alvorlig Advarsel, fordi den havde bragt et For*

lydende om, at en Højesteretsassessor var bleven

Etatsraad og Kammeradvokaten Justitsraad. Endelig

maatte Kancelliet fremkomme med Forslag til skær*

pende Bestemmelser, og Resultatet blev Reskriptet af

20. Oktober 1773, hvorved Politimesteren i København

fik Ordre til. alvorlig at indskærpe Udgiverne af Avi*

serne, at de aldeles ikke maa understaa sig derudi i

A lm indelighed at indføre noget, som ikke i slige Ti*

dender have Sted eller stemmer overens med de der*

paa givne Privilegier, og især ikke at indføre noget,

som enten angaar Staten eller Regeringen, almindelige

Foranstaltninger, ejheller referere andre Stridsskrifter,

især hvor Personer derved angribes, ejheller Byrygter

eller andre opdigtede Fortællinger, som indeholde noget

fornærmeligt eller uanstændigt. Overtrædelse af dette

Forbud skulde straffes med Mulkt fra 50—200 Rdr.,

arbitrært idøm t af Politimesteren, hvis Kendelse var

inappellabel.

For Aviserne betød dette Reskript naturligvis nogen

Skærpelse, men det er ikke rigtigt, naar man har kaldt

det Ophævelse af Trykkefriheden og hævdet, at hermed

blev hele Litteraturen sat under Politimesterens Cen*

sur, en Tvangsforanstaltning, der vilde staa i den skar*

peste Modsætning til Oplysningstidens hele Aands*

retning, hvis Indflydelse dog selv de mest konservative

ikke formaaede at unddrage sig. Litteraturens frie Ud*

vikling