63 / 238
60
Par Gange i 1749 den Berlingske Avis dementere nogle
Rygter om Krigsfare, hvorimod Bernstorff aldrig benyt*
tede sig af Pressen paa denne Maade, men tværtimod
strængt holdt paa, at den overhovedet intet maatte
udsprede, som muligvis kunde krydse hans politiske
Spil.24) Denne usikre Tilværelse, som den tilfældige og lune*
fulde Censur maatte medføre for Pressen, fortsattes ind*
til den pludselige Indførelse af Trykkefriheden ved
Kabinetsordren af 4. Sept. 1770, som var Struensees
Værk.25) Denne pludselige og voldsomme Reform kom
imidlertid til at virke noget overvældende. Trykkefri*
heden blev stærkt misbrugt i den følgende Tid, og
Udskejelserne gik mest udover Frihedens Ophavsmand,
men det var navnlig i Flyveskrifter, Viser og andet
lignende, at han smædedes, medens Aviserne i det
hele ho ldt sig indenfor Sømmelighedens Grænser og
glædede sig ved at være fri for den stadige Indgriben.
Efter kun et Aars Tids Forløb nødtes Struensee til at
gøre en Indskrænkning i Trykkefriheden, som for*
øvrigt var baade rimelig og naturlig, idet Reskriptet
af 7. Oktober 1771 blot indskærper, at Trykkefriheden
ikke maa misbruges, saaledes at derved andre borger*
lige Love overtrædes.26)
Efter at den bekendte Januarnatsrevolte havde bragt
Struensee til Fald, da de nye Magthavere ængsteligt
vaagede over deres Stilling, vendte man ogsaa tilbage
til det skarpe Tilsyn med Aviserne. 16. Marts 1772
faar Kancelliet Befaling til at passe paa, at Bladene
ikke bringer upassende Meddelelser om Regeringen
og dens Politik. Kancelliet fik iøvrigt Ordre til at frem*
komme med Forestilling om Omordning af Trykke*
friheden, som navnlig Arveprins Frederik var ivrig
for at faa begrænset. Kancelliherrerne vilde imidlertid
nødig