BerlingskeTidende

ner og Berling mødtes med Sagsanlæg, blev let og hur*

tigt gjort uskadelige. Ikke helt saa heldig var Familien

Berling, da den i Begyndelsen af det nye Aarhundrede

vilde have Eneret paa at bringe politiske N yheder og

i den Anledning lagde Sag an mod Bogtrykker Sei*

delin, der udgav et Blad »Dagen«, som ogsaa med*

delte politisk Nyt. Berlingerne, der henviste til Pri*

vilegiet og den nævnte Sag mod Bogtrykker Schultz,

som de havde vunde t for Højesteret, fik vel Medhold

ved en Hof* og Stadsretsdom af 20. Jun i 1803, men

da Sagen gik til Højesteret, blev Udfaldet denne Gang

anderledes. Dommen, der faldt 20. Marts 1804, gik

ud paa, at den Berlingske Avis kun havde Ret til at

forbyde Eftertryk og til Portofrihed, men ikke en eks*

klusiv Ret til at bringe politiske Nyheder. Det Votum,

der her blev afgivet af Christian Colbjørnsen, er af

betydelig Interesse ikke blot for Bedømmelse af Sagen,

men ogsaa til Karakteristik af sin Ophavsmand og med*

deles derfor i Fuldstændighed:

Colbjørnsen:

Ingen kan have mere Æ rbød ighed for

Høieste*Rets Dom af 17. Novbr. 1788 end jeg, men

jeg kan ikke ansee Den som et Præjudicat for nær*

værende Sag, især da Gienstanden for Høieste?Rets

Paakiendelse aliene er en quæstio facti:

om Brødrene

Berlings Privilegium er monopolisk eller ikke?

— Veel

det Land, hvis Lovgivning er saa ufuldkommen, at

man i enhver Sag skulde behøve at recurrere til gamle

Acter og Domme (hvori Casus, skiønt ofte lignende,

dog sieldent er det samme) og disse blive en evig for*

pligtende, ufravigelig Regel for Domstolene. Domme*

rens første Pligt er, om jeg ikke feiler, at dømme efter

sin Samvittighed og sin Overbevisning efter Lovene,

og ene disse bestemme m inTankeyttring paa Dommer*

Sædet. —

Henseer

6 6