BerlingskeTidende

at bære. I alle de følgende trange og tunge Aar for

vort Land vedblev Censuren, som den nu var gen?

nemført, at hvile paa Pressen, gjorde den lam og tam

og hindrede dens Udvikling.

A t de Berlingske Aviser havde været loyale og un?

derdanige, er tidligere nævnt, og særlig stærkt paa?

virket af den skærpede Censur blev de vel heller ikke

nu. A f og til fik ogsaa de Vilkaarligheden at føle, og

Trykket bidrog naturligvis ogsaa for deres Vedkom?

mende til, at der i de trange Aar, som nu kom, kun

var ringe Lejlighed til overhovedet at gøre sig gæl?

dende. Den Forret, de Berlingske Aviser nød med

Hensyn til Postbesørgelsen ud i Landet, den forsigtige

og dygtige Ledelse bevirkede, at Privilegiet rent for?

retningsmæssigt set vedblev at være efter Forholdene

ganske frugtbringende for Udgiverne. Det havde vel

i sin Tid efter Grundlæggerens tidlige Død set noget

faretruende ud, men de umyndige Arvingers Formyn?

dere forstod at bjærge Skuden gennem Stormen; det

lykkedes saaledes at afslaa et Angreb fra Høpffner,

der benyttede det Paaskud,. at den Berlingske Avis

optrykte Forordninger og lignende, som han havde

Eneret paa at trykke, men Klagen afvistes af Dom?

stolen. Privilegiet, som stadfæstedes ved Christian VIFs

Tronbestigelse og vedblev at være i Kraft i hele denne

Konges Regeringstid, gjorde det ogsaa vanskeligt for

nogen Konkurrent at vinde frem. Den Danske Post?

rytter, som til Aarhundredets Slutning stadig udgaves

af den Høpffnerske Slægt og først gik ind 1798, »red«

som man sagde aldrig udenfor København, da den

manglede Begunstigelse af Postvæsenet, og det samme

var jo Tilfældet med Adresseavisen.

Andre Forsøg, som Bogtrykker Schultz’s Ugeavis

»Kjøbenhavn«, der udgaves 1788, men baade af Høpff? ner

Berlingske Tidende