Henseer jeg til nærværende Sag, da finder jeg hver.
ken i de Privilegier, hvorpaa Contra.Citanterne grunde
Deres Paastand eller i den
seneve Lovgivnings Esprit
eller
Deres Mayestets Bevillinger og Resolutioner i lig*
nende Sager,
nogen Bestemmelse, som hjemler Contra.
Citanterne .Monopol paa at trykke Handels., lærde og
politiske Efterretninger eller forbyder andre at udgive
saadanne. Det være mig tilladt, thi jeg anseer denne
Sag vigtig i hens: til sine Følger, i Kunsternes, Viden,
skabernes og Handelens Navn at tale efter min Over.
bevisning.
Det Privilegium, som D: Ms: Hr. Fader under 27.
Decbr. 1748 meddelte Hofbogtrykker E. H. Berling,
bestemmer: »at han og hans Arvinger maae trykke
de Aviser, Danske, Tydske, Franske og Lærde, som
det har været Cancelliraad Wielands Efterleverske aller.
naad: tilladt at trykke uden at nogen maa understaae
sig samme
at eftertrykke
og at han
allene maa forsende
dem med Posten. — Hvorledes kan Firmaet af disse
tydelige Ord udlede noget Privilegium exclusivum for
sig paa at underrette Publicum om Nyheder angaa.
ende Handel, Politik og Literatur til evig Tid? Hvad
om De ej længere vilde udgive Deres Aviser, skulde
Publicum da mangle saadanne Efterretninger? Hvor?
dan kan man af sin Bevilling inserere noget Forbud
mod Seidelin eller enhver anden at udgive saadanne
Aviser? Privilegiet indskrænker sig til et Forbud mod
Eftertryk, som før Frd: 1741 ikke var usædvanlig,
en
Dispensation for Censur,
thi Berlings Aviser blive trykte
sine imprimatura, og
Bevilling at forsendes med Posten.
Andet eller mere indeholder det kongelige Privilegium
ikke; og
Privilegiet bør stricte fortolkes.
D. Mayestet er
den eneste, som kunde synes at være fornærmet ved
det Blad, som Seidelin udgiver, da De ikke hertil har
givet
67