72 / 238
69
var disse to Blade, som blev Stamfædre henholdsvis
til Viborg og Aalborg Stiftstidender.31) A f større Be*
tydning var dog hele Aarhundredet igennem de tyske
Aviser i Holsten, navnlig den Altonaischer Mercurius,
som bragte friske Nyheder ind fra den store Verden
og som var vanskelige at holde i Tømme, fjærnt som
de var fra Regeringens Sæde og derfor naturligvis ogi
saa slugtes med større Begærlighed af Publikum end
den mere tamme Københavnske Kollega.32)
A f Forhandlingerne med Postvæsenet omkring Aar*
hundredeskiftet erfarer vi noget om, hvilket Omfang
den Berlingske Bladvirksomhed paa den Tid var naaet
til. Der forsendtes da 2600 Exemplarer foruden 280 af
de lærde Tidender med Posten ud i Landet, hvorved
der kom 4000 Rdr. i Postkassen, medens den værste
Konkurrent Christian Iversens Avis i Odense besør*
gedes i 1900 Exemplarer, som indbragte 2000 Rdr.,
men det indenbys Oplag af Berlingske, som var paa
1500 Exemplarer, har naturligvis langt oversteget, hvad
Iversen kunde afsætte i Odense. De Oplysninger, som
Udgiverne af Berlingske ved denne Lejlighed frem*
lægger for at faa Postvæsenet til at betale en højere
Pris for Exemplarerne til Provinserne, ser rigtignok
ikke straalende ud; de gaar nemlig ud paa, at den
samlede Indtægt, iberegnet hvad Avertissementerne
kunde indbringe, beløb sig til 5783 Rdr. 2 Mrk., me*
dens Udgifterne til Papir, Trykning, Redaktør og Bude
var 5763 Rdr., hvorved der altsaa kun blev 20 Rdr.
til Husleje, Lys og Brændsel, foruden det Arbejde de
selv udførte. H ar denne Statusopgørelse maaske været
noget pessimistisk, saa udrettede den dog det, at Ge*
neralpostamtet fik udvirket en Kongelig Resolution for,
at Udgiverne i Fremtiden fik Prisen for de udenbys
Exemplarer forhøjet til 1 Rd., der naturligvis lagdes
paa