BerlingskeTidende

flere fremmede Magter med Rusland i Spidsen var

meget lidet fornøjede med den danske Pressefrihed,

og Keiser Poul betragtede København som et rent

Arnested for Jacobinisme og anden Indflydelse fra

det revolutionære Frankrig, som det nu maatte være

alle ordnede Landes Regeringer en Livssag at bekæmpe.

Under Pres af Keiser Poul, der vilde have Danmark

med i Koalitionen mod Frankrig, blev der da endelig

gjort A lvor af Pressefrihedens Begrænsning, idet der

udstedtes en Forordning af 27. September 1799, som

i Forhold til, hvad der var Lov i de fleste andre eu*

ropæiske Lande, vel ikke var stræng, men dog betød

en væsentlig Indskrænkning. Værst gik det ud over

Aviserne, idet det bestemtes, at de paa Forlangende

skulde forelægges Politimesteren inden Udgivelsen,

for at han kunde skønne over, hvorvid t der var nogen

G rund til at forbyde Salget. Denne Bestemmelse, der

skyldes Kancellipræsident Brandt, gik jo skarpt imod

al virkelig Frihed i Pressen, og der var i det hele ved

denne Forordning indført et vidt Spillerum for Vib

kaarlighed; de meget uklare og vage Bestemmelser

lod altfor meget bero paa Fortolkning. Denne Censur

stemmede i det hele godt med Kronprins Frederiks

Tankegang paa dette Omraade; han fandt nu som

senere, at det var ganske utilladeligt, at Bladskrivere

skulde udtale sig om, hvorledes Regeringen skulde

handle, hvilken Politik der skulde føres overfor U d i

landet i farefulde Situationer, da han selv og han alene

vidste, hvilken Vej han skulde gaa, for at det skulde

blive til Bedste for Landet, og han naturligvis ganske

savnede Forstaaelse af, hvilken Betydning det kunde

have at oplyse Befolkningen om, hvor Udviklingen

bar hen eller forberede den paa, at der kom Vanske*

ligheder eller Ulykker, som den maatte ruste sig til