BerlingskeTidende

Selv om denne Censur stadig udøvedes med Lemfæl*

dighed, voldte den dog altid nogen Tidsspilde, og det

var heller ikke altid, der blev taget helt blidt paa Pres*

sens Forseelser mod de fastsatte Regler, navnlig ikke

naar det drejede sig om Efterretninger, som vakte de

fremmede Ambassadørers Mishag. Da saaledes den

Berlingske Avis Juleaften 1764 havde bragt en, som det

hedder, særdeles anstødelig Relation fra det russiske

H o f om, at Keiserinde Katharina II overfor sit Raad

havde erklæret, at hendes Søns Sundhedstilstand efter

Lægernes Udtalelser var saa slet, at han neppe kunde

leve længe, saa fik Politimesteren Ordre fra Kancelliet

til at arrestere Forfatteren af denne skandaløse Artikel.21)

Endelig blev der i Aaret 1765 beskikket en særlig

Censor22) for Aviserne, og en Ansøgning fra Brødrene

Berling om selv at maatte faa overladt Ansvaret og fri*

tages for Censur blev afslaaet af Kancelliet, skønt de

meget fornuftigt gjorde Rede for, at Revisionen paa

G rund af Tidens Knaphed alligevel aldrig kunde blive

fuldt betryggende, da Avisen altid maa trykkes om

Natten, navnlig om Vinteren, da Posten i Almindelig*

hed er meget forsinket, og det saaledes ikke bliver mu*

ligt for Censor at foretage noget nøjere Eftersyn.23)

Det fremgaar klart af denne Ansøgning, at Censuren i

Praksis har taget sig sin Opgave temmelig let og over*

ladt Ansvaret til den Berlingske Korrektør, men For*

men har man aabenbart af Hensyn til de ømtaalelige

Diplomater ikke turdet opgive.

Naar Regeringen saaledes var nødt til nøje at vaage

over, hvad der fremkom i Pressen, ligger det nær at

spørge, om man da ikke til Gengæld benyttede denne

privilegerede og censurerede Presse til Talerør for sin

Politik, men herom var der saa at sige aldrig Tale.

Schulin, der var Udenrigsminister indtil 1750, lod et

Par