BerlingskeTidende

derfor stadig paa Vagt overfor de Nyheder, Aviserne

bragte. Fra Arilds Tid var der jo Censur over alt, hvad

der skulde udgaa i Trykken. Allerede fra Bogtrykker*

kunstens første Begyndelse her i Landet blev Tilsynet

med Trykkeriet lagt i Universitetsprofessorernes Hæn*

der, først og fremmest af Hensyn til at de skulde for*

hindre, at der tryktes noget, som stred mod den rene

evangeliske Lære.14) Denne Universitetets Censurmyn*

dighed fastholdtes i Danske Lov (2—21—1), men man

havde paa den Tid ogsaa stadig et andet Punkt for

Øje, at der intet tryktes, som kunde findes stridende

mod den nye Enevoldsmagt, og ogsaa Regeringskolle*

gierne kunde derfor til Tider gribe ind, naar det fandtes

paakrævet. A t Censuren over Aviserne skulde høre

under Professorernes Magtsphære var jo temmelig me*

ningsløst, og blev i Virkeligheden heller ikke udført

i Praksis. I Aaret 173815) blev dette Tilsyn da ogsaa

henlagt under Generalpostdirektionen, som jo i For*

vejen havde med Aviserne og deres Udgivere at gøre,

og det var bleven disse høje Herrer paalagt at sørge

for, at der ikke meddeltes noget, som kunde være an*

stødeligt for nogen Stat. Foranledningen til dette Skridt

var en taabelig Artikel i Høpffners Avis, hvori det

berettedes, at den russiske Regering vilde afskaffe den

græsk*ortodokse Religion og indføre Protestantismen,

og at en Række indfødte Embedsmænd skulde afsættes

og erstattes med fremmede; denne Historie vakte stærk

Forbitrelse i russiske Regeringskredse, hvor der jo her*

skede et meget spændt Forhold mellem det gammel*

russiske Parti og de mange indvandrede Tyskere, og

Følgen blev en meget skarp Klage til Regeringen i

København, der nødtes til at tage Forholdsregler for

at forhindre Gentagelser.16)

Imidlertid