BerlingskeTidende

vikling skulde ikke hæmmes, selv naar de vigtigste

Samfundsanliggender sattes under Drøftelse, naar blot

det skete paa en saglig Maade og i en sømmelig Tone.

Politimesteren ses da heller ikke at have m isbrugt sin

Myndighed overfor de Københavnske Aviser, selv om

vi maa finde de Forseelser latterlig smaa, hvorfor

Udgiverne af og til maa punge ud med Bøder, som

naar Adresseavisen maa betale 30 Rdr. for at have

bragt et Rygte om, at en Hofprædikant skulde være

udnævnt til Biskop. Derimod viser Regeringen en

noget paafaldende Irritabilitet overfor Pressen og slaar

hvert Øjeblik ned med Ordre til Indskriden overfor

Redaktørerne, oftest ogsaa i Anledning af rene Baga*

teller, som da Berlingske har bragt et Rygte om, at

et dansk Skib skulde være opbragt af en algiersk Sø*

røver. Denne noget smaalige Paapasselighed overfor

Aviserne er dog forstaaelig nok, naar man betænker,

at der endnu stadig var mange Hensyn at tage til Ud*

landets Diplomater og Regeringer, som altid var til

Rede med Klager over selv de ubetydeligste Efterret*

ninger, som de af en eller anden G rund ikke fandt

Behag i, og at Struensees Venden op og ned paa alle

Forhold virkelig havde fremkaldt en Ængstelse for,

at Statens Sikkerhed kunde være truet, som ikke saa

snart vilde sætte sig igen; man vilde hellere være for

forsigtig end risikere, at de utvivlsomme oprørske Ten*

denser, som rørte sig i Tiden, skulde trænge for stærkt

ind og gribe for meget om sig herhjemme.

Efter det Guldbergske Regimentes Fald kom der vel

større Taalsomhed ind i disse Forhold, og den offentlige

Debat var som bekendt i disse Aar end mere livlig end

tilforn, Indgriben overfor Aviserne ogsaa mindre vil*

kaarlig. Im idlertid synes den nye Regering efterhaanden

at være bleven mere ængstelig for at være for lemfæl*