66 / 238
63
dig> ganske særligt da Uroen i Frankrig synes at blive
mere og mere faretruende, og de mest skarpsynede
begyndte at skimte Syndflodens Komme. I 1790 blev
da Sagen atter taget op til Overvejelse, og der herskede
nu i Befolkningen, særlig naturligvis i den litterære
Verden og i Pressen, almindelig Frygt for, hvad der
vilde komme. Resultatet blev dog et andet, end man
havde ventet, idet Colbjørnsen ikke blot formaaede
at afværge de Farer, som muligen har truet Trykke*
friheden, men endogsaa fik afskaffet den vilkaarlige
Politimyndighed; Reskriptet af 20. Oktober 1773 blev •
ophævet, hvorved man vendte tilbage til Struensees
Ordning 1771, der havde givet Trykkefrihed under
Ansvar med Straf for at misbruge Friheden til Over*
trædelse af Landets Love. Stor var Glæden og Jublen
over Polititilsynets Ophævelse.28)
Im idlertid skred den franske Revolution frem med
Stormskridt, og dens Dønninger begyndte at naa her*
til; at dette forøgede Uroen indenfor Regeringskredse
er let forstaaeligt, og atter synes Ængstelsen at skulle
blive truende for Pressefriheden, som stadig var et
omstridt Spørgsmaal. Navnlig Efterretningen om
Ludvig XV I’s Henrettelse fremkaldte Betænkelighe*
der, men atter drev Faren foreløbig over, rimeligvis
fordi de forstandigste Mænd har indset, at vore hjem*
lige Jakobinere var nogle ret ufarlige Skraalhalse, der
ikke naaede længere end til at lave Gadeoptøjer og
slaa skikkelige Folks Ruder ind.
Men i Løbet af 1790’erne, da Uroen fra det franske
Stormcentrum bredte sig over alle Lande, idet Revo*
lutionskrigene gjorde Forholdene i Europa stedse mere
forviklede, indtraadte en stigende Uvilje mod Presse*
friheden hos Regeringen i det hele og i Særdeleshed
hos Kronprinsen, en Uvillie, som næredes udefra, idet
flere