93 / 238
Endnu mere henryk t var man naturligvis i Provins*
købstæderne, naar Majestæten i egen høje Person be*
ærede Byen med et lille Besøg, og Korrespondenterne
sender alenlange Beretninger om den Jubel, der da
ombølgede ham. Hvad Frederik V s Norgesrejse frem*
kalder i denne Henseende, er næsten overvældende,
og selv hans korte Besøg i Helsingør ved Hjemkom*
sten refereres som en ren Lykke for Byen; der tales
om »den Munterhed, Fryd og Omløben, den glade
Tidende foraarsagede«, og det er »ikke at udsige, hvor
yndig, mild og naadig Hans Majest. viiste sig paa denne
gandske Vey, som skeede til Fods, saa at alles Hierter
kunde ey andet end indtages af Glæde ved saadant
livsalig og tillige Majestætisk A asyn .« ')
Meget pudsig er ogsaa den detaillerede Skildring af
Prins Carl af Hessens Besøg i Drammen i Aaret 1773.
Borgerkompagniet var under Gevær, Æ reporte opstil*
ledes og Byen illumineredes. I Prosa og Vers hyldedes
den høje Gæst og hans Gemalinde, og den Berlingske
Korrespondent giver udførlig Beretning om alle Enkelt*
heder og meddeler in extenso de Hyldestdigte paa Ære*
portene og andre Steder, hvori de loyale Følelser skaf*
fede sig Luft. Saaledes hilstes Prinsen bl. a. i følgende
Strofe:
Velkomm en store P rins 1 Lad D ramm en D ig om favne;
V i seer i H aab et, at d in N a a d e os vil gavne,
N a a r Kongen vide faaer, hvo rm ed vo r H a n d e ls s ta n d
Seylads, N ego tie, T ra fiq v ’ ophielpes kan.
O s ey m angler Lyst og Skibe,
M en Comm ersen er i Knibe.
Naar Sagen her er taget ganske praktisk og Poemet
giver U d tryk for, at man venter, at Prinsen skal gøre noget
90