noget til Gengæld, saa er Digtet til Prinsessen, der jo
var Kongens Søster, idel Underdanighed:
Y nd ig Lovise, Livsalige D atter,
A f deyligste M oder, som Britterne gav;
D in N aade, hver N o rdm a n d i H iertet høy t skatter
O g g iø r sig den kiæ rligste G læ de deraf,
A t N o rg e kan vente D u her vil omarme
D in store og elskte, D in kierlige Carl;
D it A asyn og Grace vil mere opvarme
D e t troefaste B lod i hver Bonde og J a r l.7)
Var saaledes Interessen for Hoffets Personer stor,
saa drejede dog Meddelelserne sig næsten udelukkende
om Familienyt og selskabelige Forhold, medens egent*
lige Regeringshandlinger kun berettes kort og refere?
rende eller med nogle tomme Lovord. Naturligvis
meddeles med stor Omhu alle Embedsudnævnelser
fra de højeste til de laveste, baade til civile og mili?
tære Stillinger og ikke mindst til Hofcharger.
Egentlige indenrigspolitiske Nyheder kan som Følge
af de ovenfor skildrede Censurforhold kun med største
Forsigtighed bringes til Offentlighedens Kundskab, og
deres Tal er ogsaa kun ringe. Karakteristisk er det,
at de vigtigste og mest indgribende Begivenheder kun
sætter Spor som Hyldest til Magthaverne for det ud?
mærkede og store, der er udført. Man vil saaledes
ikke af de Berlingske Aviser kunne se, hvorledes Stem?
ningen i Hovedstaden var overfor Struensees Regimente,
før Jubelen over den forhadte Statsmands Fald bryder
løs og giver sig Udslag i næsten hysterisk Lovpris?
ning af dem, der har styrtet ham.
I de følgende Tider berettes tørt og nøgternt om
Regeringens Handlinger, som dog saa at sige uden
Undtagelse findes vise og højst gavnlige for Landet.
Om
91