Previous Page  244 / 288 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 244 / 288 Next Page
Page Background

Ønsker Beboerne at udføre lidt Arbejde for Stiftelsen, faar de

Betaling for det; og der anvises Værkstedsplads til dem, der vil

arbejde lidt for egen Regning. De lever her saa frit, som det er

foreneligt med Ro og Orden paa en saadan Anstalt.

Der er Udgang hver Dag, og for dem der ikke kan eller vil

gaa ud, er der Spadserepladser og Haveanlæg, rigeligt forsynede

med skyggefulde Siddepladser. Til Brug særlig om Vinteren og i

ugunstigt Vejr findes Opholds- og Rygestuer.

I Kirken afholdes Gudstjeneste hver Uge, og et stort Bibliotek

benyttes stærkt og suppleres stadigt. Til Opmuntring for de gamle

gives der ved velvillige Kunstneres Bistand Koncerter og Under­

holdninger, om Vinteren i Teatersalen og om Sommeren i Have-

anlæget. Stiftelsens Beboere glemmes heller ikke af Stadens Bor­

gere, der viser dem stor Interesse, blandt andet ved at indbyde

dem til Teaterforestillinger og Skovture og ved navnlig i Jule­

tiden at gøre deres til, at de gamle ikke for tungt føler, at de I

er fattige og syge.

Naar man fra Nørre Allé gaar ind igennem Administrations­

bygningens Port, strækker der sig ud fra denne en bred Allé,

for Enden af hvilken den smukke Kirke ligger. Denne Allé deler

Anstalten i 2 omtrent lige store Halvdele, og omkring Alléen

grupperer saa Bygningerne sig næsten symmetrisk. Til højre og

venstre for den ligger paa hver Side parallelt 3 store Bygninger,

der i ^ dre er ganske ens. I disse 6 Bygninger bor til højre ho­

vedsagelig Kvinder og til venstre Mænd, i Værelser, der efter

deres Størrelse rummer fra 2 til 10 Senge.

Efter at have passeret disse 6 Bygninger naar man til Kirken,

der er en stilfuld, lys Kuppelkirke med et godt Orgel. Kommunen

har i 1914 skænket den en smuk Malmlysekrone, Kirken har

Plads til ca. 500 Mennesker.

Paa hver Side af Kirken ligger symmetrisk til højre Vaskeriet

og til venstre Køkkenet. I Vaskeriet, hvis Maskiner drives med

Damp, vaskes aarligt over en Million Stykker Tøj. Paa 1. Sal

her findes Anstaltens Beholdninger af linnede og uldne Sager.

Køkkenet, som ligeledes bruger Damp til Maskiner og til Kog-

ning, leverer Mad ikke alene til selve Almindelig Hospital, men

ogsaa til Stadens Alderdomshjem og til fattige, som bor ude i

Byen. Her tilberedes bl. a. daglig ca.

2500

Portioner Middagsmad

af forskellig Sort. De to største af de

11

Svingkedler rummer

hver

800

Liter. — I Køkkenets Tagetage findes Teatersalen med

Plads til

350

Mennesker.

Udenom de nævnte Bygninger ligger saa i en Halvkreds til

venstre Kedelhus, Maskinværksted, Badeanstalt, Depotbygninger,

Hestestald og to mindre Bygninger, hvilke sidste særligt er be­

regnede til de lidt vanskeligere blandt de indlagte.

Kedelhusets

5

Dampkedler med tilsammen

900

HK. forsyner

som nævnt Køkkenet og Vaskeriet med Damp, hertil kommer

Badeanstalten samt en Del Blandingshaner omkring paa Hospi­

talet; endvidere opvarmes hele Komplekset ved Ovne, der gennem

Ledninger faar Damp herfra, ligesom Alderdomshjemmet ogsaai

faar sin Varme herfra. — I Halvkreds til højre ligger endelig

Sygehuset, Kapellet og Lighuset med Sektionsstue.

Sygehuset er indrettet efter Nutidens Fordringer med lyse og

luftige Værelser og Korridorer. I Kælderne findes Lægernes La­

boratorium.

Imellem Bygningerne er anlagt Spadseregange og Veje med

Haveanlæg rigeligt forsynede med Blomster og Buske, der giver

hele Anstalten et lyst og venligt Præg.

Tæt op til Almindeligt Hospital og fornylig slaaet sammen med

dette under Fællesnavnet „De Gamles By“, ligger Københavns

Alderdomshjem, opført af Kommunen i Guldbergsgade i 1901,

for at skabe et Hjem for de gamle, der af Helbredshensyn eller

af andre Grunde ikke kan klare sig uden det Tilsyn og den

Pleje og Pasning, de kan faa i en Stiftelse og som her som Al­

derdomsunderstøttelse nyder fuldt Underhold i enhver Retning.

Hjemmet bestaar af 3 sammenbyggede Fløje. Pladsen imellem

Fløjene er indrettet som Grønnegaard med Træer, Græsplæner og

Springvand. Et stort Antal Bænke er anbragt paa en saadan

Jagtvej 145 „Tagens Kro“, Aar 1913; (i 1921 endnu ikke nedrevet).

244