269 / 288
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse.
Sortedams Dossering Nr. 59, oprettet af danske Frimurere (Fun
dats a f s/9 1898, Stiftelsen indviet 80/3 1900) til Fribolig for vær
dige trængende Mænd og Kvinder af de Samfundsklasser, hvor til
de kontribuerende Medlemmer af Frimurerordenen ordentligvis
henhører, altsaa saadanne, der tidligere har kendt bedre Kaar,
og som uforskyldt er kommet i Trang. Frimurere har fortrinsvis
Ret til at komme i Betragtning.
Bestemmelsen toges for mange Aar siden, idet der dannedes
en Komite paa 5 Medlemmer med det Formaal at indsamle Penge
til en Stiftelse, i hvilken gamle Frimurere, for hvem det var gaaet
tilbage, kunde faa Fribolig. Af denne Korhites Medlemmer er kun
et tilbage, nemlig Arkitekt, Professor L. Knudsen, efter hvis Teg-
Man maatte være en saare fordringsfuld Natur for ikke at
kunne føle sig veltilpas og tilfreds i en af de Friboliger, Stiftel
sen byder paa. Der er ikke alene store, rummelige, lyse Værel
ser, udstyrede med solid og god Smag, men tillige er der i hvert
Rum Centralvarme og Ventilationsapparater, og saa selvfølgelig
alle „Udenomsbekvemmeligheder“ i fuldt Maal og med den for
trinligste Indretning. Endelig har alle Lejlighederne den smukke
Udsigt over Søen.
Naar man omkring 1880 passerede Dosseringen, fik man, — om
trent midtvejs mellem Øster- og Nørrebro (paa den 14. Blegdam)
bag nogle forkrøblede Rester af en Hæk, der tidligere var Græn-
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse, Sortedams D ossering 59. Aar 1910.
Stiftelsen er opført af danske Frimurere og blev indviet
s,%
1900.
ninger Stiftelsen opførtes og som var den eneste af Komiteens Med
lemmer, der oplevede at se Maalet naaet.
Efterhaanden antog Indsamlingen af Penge til Foretagendet
større og større Dimensioner, men Bidragyderne var, paa en
ganske enkelt Undtagelse nær, Frimurere. De Midler, man havde
at raade over, da man skred til Opførelsen af Stiftelsen, var da
ogsaa meget store.
T Eftersommeren 1898 blev det første Spadestik gjort paa den
a,f Frimurerne erhvervede Grund og i 1900, stod Bygningen parat
til at modtage sine Beboere.
Den præsenterer sig som et mægtigt Palæ med røde Mure og
sort, glinsende Tegltag, med dekorative Frontespicer og en monu
mental Portal. Mellem de tre Fløje ligger en rummelig Gaard,
i hvilken et Springvand plasker mellem Plæner og grønne Buske,
afspærret fra Dosseringen ved et højt og fornemt Gitter.
En smukkere og sundere Beliggenhed for en Stiftelse som denne
kunde næppe være valgt i København. Her er stille og fredeligt,
Lys og Luft og fri Udsigt over Søen. Og bedre og bekvemmere
kunde en saadan Bygning ikke indrettes indvendig.
Der findes ialt 100 Lejligheder, af hvilke Halvdelen er paa 2
og Halvdelen paa 3 Værelser med Køkken.
sen for en større Have, som strak te sig fra Dosseringen til
Blegdamsvejen, ud over en med sparsomt Græs og Tidsler
bevokset Plads, — Øje paa et ejendommeligt Hus (se Billedet
Side 270).
Omgivet af Hyld og Guldregn ragede Huset op, mindende om
en Baghavebygning i Nürnberg. Det var en Bindingsva;rksbygning
i 4 Stokværk, det vil sige øverste Etage var et stort firkantet
Loftsrum med Luger til alle Sider. Det røde Tegltag, som
ragede et godt Stykke ud over Bygningen var pyramidedannet
med den høje Skorsten nede paa Siden og en Fløjstang paa
Toppen.
Huset stammede rimeligvis fra Midten af det 18de Aarhundrede
og var Kattunfabrik (1793 blev det af Kattuntrykker Jakob Parne-
mann tilskødet en anden Kattuntrykker V e tte); senere benyttedes
Loftet til Tørreanstalt og første Etage til Gymnastiklokale, medens
der i Stuen fandtes en Skole, hvis Elever benyttede Blegen til
deres gymnastiske Øvelser.
Huset blev nedrevet i 1883.