135 / 241
A f Københavns historie ig o o - ig o i
- Stormbroen åbnes efter ombygningen
i nov.
- D en nyfuldførte Dybbølsbro over
drages til Kbhvns kommune 8. dec.
- I begyndelsen af det forløbne år
hundrede var Kbhvn. endnu hoved
sædet for den dansk-norske handel
og indtog en glimrende stilling, men
denne omstyrtedes ved krigen 1807-
14. Handelsforbindelserne afbrødes,
ved englændernes kaperier blev han
delsflåden ødelagt, handelshusene
blev ruinerede, og dertil kom end
videre statsbankerotten med pengenes
forfald, sam t året efter tabet af
Norge. Kbhvn. blev en fattig by i et
fattigt land, og alle veje til dens gen
oprejsning syntes lukkede. T ransit
handelen, der havde været så over
ordentlig fordelagtig, kunne ikke op
tages igen, da betingelsen for den var
krig mellem nationerne, og den m åtte
falde bort med freden. Kbhvn.
mistede im idlertid også den inden
landske handel, som Hamborg og
Lübeck erobrede, især Hamborg, der
fik om trent samme magtstilling over
den danske handel, som Kbhvn.
havde haft inden 1807, og det blev
Hamborg, som overtog de fleste køb-
stæders forsyning med oversøiske
varer. D ette forhold begunstigedes i
høj grad af Ø resundstolden, fordi
denne fordyrede varer, der nordfra
førtes til Kbhvn., så meget, at det
blev billigere at tage dem fra H am
borg, uagtet de derfra m åtte trans
porteres over land. Også industri og
håndværk gik tilbage på grund af
den manglende købeevne, men des
uden gik flere virksomheder, der var
bievne opretholdte ved afspærringen
fra udlandet, helt til grunde.
Kbhvn. kom først til kræfter, da
landets velstand igen var i stigning.
Spiren hertil var nedlagt i slutnin
gen af forrige århundrede ved land
boreformerne og bondens frigørelse
og dens vækst fremmedes ved skole
væsenets ordning, der skabte en op
lyst bondestand. Men udviklingen tog
mange år, og den ødelæggende land
brugskrise 1818-24 standsede den en
tid lang. - Kbhvn. m åtte derfor gen
nemgå en periode, hvis særkende var
smålighed og tarvelighed, og først i
1830erne spores en bedring. På denne
tid tog landbruget et betydeligt op
sving, og Kbhvn. tilvendte sig mel
lemhandelen til udlandet med land
brugsprodukter. I 1840erne blev Ø re
sundstoldens skadelige indflydelse til
dels hævet, og der kom da liv og virk
somhed i byen. D erefter gik udvik
lingen såvel på handelens som på in
dustriens om råde stadig frem med
stærkere skridt, efterhånden som der
skabtes flere og flere erhvervsmulig
heder. Hamborgs overmagt blev
knækket ved pengekriserne og krigen.
Jernbaner og dampskibe gjorde
Kbhvn. til centrum for omsætningen.
Øresundstolden blev fuldstændig op
hævet. V ed næringsfriheden fjerne
des mange unaturlige skranker for
det økonomiske liv. Landbrugets
store fremgang skabte en betydelig
eksport. Endelig bidrog Frihavnen til
omsætningens forøgelse.
Efter
demarkationsliniens
op
hævelse 1852 begyndte det store for
stadsbyggeri i spekulationens tegn og
for en stor del af slumkarakter. Om
trent fra samme tid præges byggeriet,
ikke m indst det luksusprægede, af
efterligning af ældre stilarter, især
gotik og renæssance. I de nye vold-
kvarterer dominerede »pariserstilen«.
I i8ox havde Kbhvn. og Frbg. til
sammen ca. 102.000 indbyggere, i
1900 er der ca. 430.000. Folkemæng
den er følgelig nu 4% gang så stor
som ved århundredets begyndelse,
men i virkeligheden er forholdet
større, da flere andre omliggende
kommuner burde medregnes. Af de
ovenfor anførte oplysninger om de
forskellige folketællinger vil det ses,
at udviklingen ikke er foregået jævnt,
og at tilvæksten hovedsagelig falder
på århundredets sidste halvdel.
1901
. Brorsonskirken indvies 6. jan.
- Lov om valgene til rigsdagen af 7.
febr. (hemmelige v alg ).
133