II. KAPITEL.
UNDERVISNINGEN
A. U n d e r v i s n i n g s l o k a l e r .
D e n første B etin gelse for at faa d et fulde U dbytte af
U nd ervisn in g en er, at den foregaar i sunde, lyse Lokaler.
Skal Barnet sidd e i et halvmørkt, koldt Rum i en daar-
lig A tm osfæ re, vil det, hvor g o d t op la g t d et end møder,
hurtigt tabe sin Interesse for, hvad d er fortæ lles; d et vil
kun læ n g es efter saa hurtigt som m u ligt at komm e ud o g
røre s ig i d en friske Luft.
H erfor havde man ab solu t ikke Tanke v ed A ffattelsen
af Sk olereg lem en tet i 1814. Skolelokalerne om tales kun
g an sk e en passant i § 52, h vo r d et hedd et, at „d ersom
d e nuvæ rende Skoler i S o g n en e ikke kan m od ta g e alle
Børnene, bør nye Skoler op rettes, saa snart ske kan.“
M ed denne sid ste Sæ tning holdt Skoledirektionen sig
en D ør aaben, som den vid ste, den u væ gerligt vilde komm e
til at benytte. K ommunen havd e in gen P en g e, o g man
maatte n ø jes m ed at indkvartere Børnene i P rivatskoler,
i Fattig- o g K irkeskoler, eller man g a v Lærerne en v is
Sum , for hvilken de sku ld e skaffe d e fornødne Lokaler.
D ette sid ste var m eg e t uheldigt. L ejlighederne var kun
lejed e for kort T id ad G an gen , o g d er b lev intet H en syn
taget til, om Om giv elsern e var sunde eller ikke, om N abo-