mål blev byen også delt ved en tværgående kanal med kajgader på begge
sider. - Selve byanlægget var, som almindeligt for mange af hin tids byer,
formet efter skakbrætprincipet, med en gennemløbende hovedgade (»T o rve
gade«) delt af et midtertorv, med parallelgader og derpå vinkelret udgående
tværgader; et gadeanlæg, som trods nybygninger og gadeudvidelser stadig
er bevaret. Udenom bykærnen kom så befæstningen, et voldanlæg i fortsæt
telse af den gamle hovedstads vold, med bastioner og grave, og med kun
én adgangsvej fra landsiden, gennem Amagerport for enden af Torvegade.
Det gik kun småt med gennemførelsen af de kongelige planer; der måtte
både trues og lokkes for at få handelens folk til at bosætte sig på Christians
havn; en væsentlig årsag hertil må sikkert søges i, at byen blev anlagt på
sumpet og vandfyldt grund, hvor al bebyggelse krævede meget omfattende
opfyldningsarbejder. Men det gik dog fremad, og i 1639 var man nået så
vidt, at byen gennem en kongelig forordning ophøjedes til købstad; den fik
sit eget våben, sit eget kommunale styre og blev iøvrigt tillagt de forskellige
rettigheder i overensstemmelse med de sjællandske købstæder. Denne herlig
hed blev dog kun kortvarig. Der opstod hurtigt forskellige stridigheder
mellem Københavns og Christianshavns magistrater, navnlig vedrørende
udnyttelsen af havnen, og efterhånden blev det klart for begge parter, at
det var bedst at få indført fællesstyre. I 1674 udstedtes da en ny kongelig
forordning, denne gang gående ud på, at Christianshavn herefter skulle
»indkorporeres og indlives« i residensstaden København.
A f Københavns grundtakst af 1689 fremgår, at Christianshavn på dette
tidspunkt var jævnt bebygget, og i det følgende århundrede kom der fart
i udviklingen. Christianshavn blev hjemsted for store købmands- og indu
stri-virksomheder, bl. a. for de store oversøiske handelskompagnier; store
havnepladser med vicltstrakte kajanlæg gav byen præg af søkøbstad, store
pakhuse og administrationsbygninger skød i vejret. De rige købmænd og
de store handelskompagniers direktører slog sig ned i Strandgades og Over
gadernes patricierhuse, hvoraf en del endnu bevarede stadig minder om
Christianshavns storhedstid.
Et stort problem i tilknytning til anlæget af den nye by var at få skabt
en god forbindelse mellem denne og hovedstaden. Der krævedes hertil en
række store regulerings- og opfyldningsarbejder. Fra Slotsholmen blev an
lagt en bred dæmning ud til havneløbet - på dæmningen opførtes en halv
snes år senere »Børsen« - og herfra førtes en ny bro (Knippelsbro) over til
Christianshavnssiden, hvor den blev landfast på en naturlig dæmning, som