72 / 223
67
af en kraftigere Virksomhed, end den , der navnlig i den
senere Tid havde gjort sig gjældende i Selskabet, og som
meen te, at Tidspunktet var gunstigt til at. forsøge en R e
organisation af Kunstforeningen og som Følge deraf ogsaa en
Revision af dens Love, følte sig tillige ved den Omstændig
hed, at han nu var indtraadt i Foreningens Bestyrelse, for
anlediget til i »Fædrelandet« at fremkomme med nogle fore
løbige Antydninger i denne Retning, hvilke han anbefalede
til nærmere Overveielse.
Et særskilt Aftryk af denne Artikel
blev omdeelt til Foreningens Medlemmer, og her meddeles
dens Grundtræk:
Naar det er Kunstforeningens Øiemed, bemærker For
fatteren, at virke for de dannende Kunsters Tarv, saa følger
deraf, at der ved Spørgsmaal om de Midler, der skulle vælges,
ene bør tages Hensyn til Kunstens og ikke til de enkelte
Medlemmers private Tarv; altsaa bør Bortlodningen af de
erhvervede Kunstsager finde sin Retfærdiggjørelse i sin Gavn
lighed, ikke for de Enkelte, men for Kunsten. Om nu end
Bortlodningerne have havt deres Nytte, saa er denne dog for^
bunden med Ulemper, der paa anden Maade kunde undgaaes
og ved en anden Anvendelse af de dertil medgaaende Midler
kunde der stiftes betydningsfuldere Gavn for Kunsten. — Efterat
have udviklet det Tilfældige i en Lodtrækning og den Fristelse,
der er for Selskabet til at kjøbe muligst mange Ting til miir
ligst billig Friis, foreslaaer Forfatteren vel ikke ganske at op
give Bortlodningen, men at indskrænke den ved at forbeholde
en større eller mindre Deel af de disponible Midler til en
bedre Anvendelse, nemlig til at opbevare de betydeligste Ar-
beider i en Samling, der vilde blive til ved Kunstneres og
Kunstvenners Samvirken og vilde være et vigtigt Grundfond
til Anlæggelsen af et større og varigere Nationalgalleri. Hoved
sagen, og navnlig for Kunstforeningen den vigtigste Opgave,