10 / 174
1 9 2 2
D a O lderm and Claus J. Olsen den
7
. J a n u a r
1922
stod paa T a le r
stolen og aabnede Københavns M alerlaugs Jub ilæ um sudstilling i T ekno
logisk In s titu t, kunde han i Sandhed føle sig stolt og glad. H a n havde i
sin sy tten a a rig e O lderm and stid om skabt det gam le M alerlaug til en
moderne H aandvæ rk e ro rg an isa tio n , saa god i sin Opbygning, a t det
endnu i D ag,
25
A a r efter, er de af Claus J. Olsen angivne R etn ingslin ier
fo r L aug ets V irksomhed, der følges.
C laus J. Olsen havde ligeledes k o rt T id fø r faaet Læ rlinge -U nder
v isn ingen paa Tekn isk Skole lag t om i ren fag lig R etning, og hertil
havde ikke m indst M aleren Jens M ø ller-Jensens Kamp fo r det ærlige
H a a ndvæ rk b idraget. Claus J. Olsen stod derfo r den
7
. Ja n u a r som en
Mand, der havde skabt et fasttøm ret L aug og et Laug , der fo r A lvor
skulde vise, at det ikke alene va r det økonom iske, der v a r dets Fo rm aal,
men ogsaa, at M alerfaget v a r allieret med K un sten og dermed et K un st-
haandvæ rk. H a n følte Glæden ved til alle, der havde bygget denne U d
stilling op, at sige: »Vore d ristig ste F o rv en tn in g e r er lang t blevet over
truffet,« og H andelsm inisteren , der talte ved U d stillingen s Indvielse,
følte sig i K o n tak t med M alerfagets ku lturelle Opgave ved at citere en
kendt Udtalelse: »at M alerhaandvæ rket er det følsomste B arom eter for
en T id s ku lturelle Stade« og ud talte videre sin Glæde over, a t Køben
havns M alerlaug ikke havde tab t Modet eller H um ø ret, men d ris tig t givet
sig i K a st med en saa sto r Opgave, som denne U d stillin g er. »H er males
der ikke g ra a t i g ra a t; kunde vi ogsaa uden fo r denne Bygn ing skim te
de lyse F arv e r.«
Sandheden v a r den, at T iden slet ikke v a r saa lys; de vanskelige
T id e r med E fte rk rig stid e n s økonom iske K ris e r v a r sat ind, og Byen var
hæ rg e t af Influenzaepidem i, og der va r Po litifo rbu d mod Dans og lign.
Ja , der v a r F e st den Dag, og der v a r T ro paa v o rt F ag , og den
evig unge S ang fo ren ing sang A. Esbensens F estsang , hvis to sidste V ers
viser M alerfagets T ro paa en ny Tid.
K. M.,
2
9