KøbenhavnsMalerlaug

som findes i F re d e rik den I I I ’s Væ relse paa Ro senbo rg . E t Chatol i

T ræ im ita tio n m ed D ekupø rarb ejde (malet af P ou l B erg ), og imellem

B lom sterstud ie rne og dekorative U d k a s t og lign., lagde m an Mæ rke til

M a riu s Jensens farvefine S tud ier. E nd e lig v a r der de

malede Rum ,

som v a r bygget op i Kæ lderen un d er G aarden , um idd elb art op til U d

stillingssalen, og disse

R um v a r den væ g tigste og betydeligste Del af

U d stillin g en og betød store, ja m eget sto re økonom iske In d s a ts e r fo r de

M estre, der deltog, m en de gav et god t In d try k af M alernes K unn en

og havde nogle A a r frem e fte r sto r B etydn ing. S p ø rg e r m an i D ag , hvad

F a rv e in d try k k e t af denne Del af U d stillin g en gav, saa v a r det rø d t i alle

I o n e r , der v a r ingen T v iv l om, at det hele skulde væ re et T rom petstød

fo r F a rv e n og det gode H aa ndvæ rk . H v o rd a n v a r In d try k k e t? J a absolut

smukt, selvom en Del forskellige S tilre tn in g e r fandtes, og m an kunde

med R ette holde sig til Claus J. O lsens O rd ved Indv ielsen : »Vi tak k er

fo r alle Rumm ene, der er ikke et, vi vilde have undvæ ret.« D e r v a r Rum

med H alv fem sern es R enæ ssanceim itation og R um i ren Skønv irk estil og

endelig H o v ed p a rten p ræ g e t af T idens sto re Mode: Em p ire n og K la s

sicismen. K un stakad em ie t havde jo faa A a r fø r udnæ vn t A rk ite k t C arl

P etersen til P ro fe sso r og derm ed knæ sat en hel Æ n d r in g i A rk ite k tu r-

Uddannelsen, omend denne Æ n d r in g in te t v a r imod den ark itek ton iske

R evolution, som F un k tion alism en

A a r senere b rag te.

E nd elig havde vo re L ev e rand ø re r lavet en sm uk M aterialeud stillin g

paa Balkonen i den sto re U d stillin g sh a l. D en G ang betød en M ate riale

ud stilling ikke det, som den senere g jo rd e; m an b rug te endnu de samme

M aterialetyper, som havde væ ret gæ ldende de sidste

A a r og v a r nu

glad for, a t K rig s tid e n og de m ange M aterialevan skeligheder v a r slut.

E n enkelt Nyhed v a r der dog paa U d stillingen , og det v a r den

no rske T itanhv id t, der i Løbet af faa A a r blev et væ rd ifu ld t M ateriale

for Malerne.

T il U d stillin g en v a r der og saa et K atalog , som Bahne P re isle r havde

ta g e t sig af, og fo ruden det alm indelige K a ta lo g sto f v a r der som I n d

ledning en Række illu strerede A rtik le r om M alerarbejde gennem T iderne,

idet m an dog havde set b o rt fra K irk em a le ri fo r re t a t faa O v e rsig t

over Boligernes m alerhaandvæ rk smæ ssige U d sty relse. E n Række E k s

p e rte r paa dette Om raade skrev disse A rtik le r; dels M u seum sinspektør,

Mag. Axel Chr. Jensen, M aleren Jens M ø ller-Jensen og P ro f. V ilhelm

W anscher. M ag. A xel Chr. Jensen s A rtik e l v a r den stø rste og om hand

lede hele T iden f ra det fø rs t kendte M aleri til op imod

1850

; hans Op

ly sn inger om Renæssancens og B arok tid en s M alerh aandvæ rk v a r ov er

orden tlig in teressan te; den senere T id (i S am arb ejde med Bahne P reisle r)

fra Rokokoen og op til Chr. den V I I F s T id , der jo er mere kendt og