113 / 174
han fik Støtte fra Laugsledelsen, formaaede Malerskolen alligevel ikke
at komme i Kontakt med den nye, snart overalt sejrende Funktionalisme,
der beherskede alt Byggeri.
Der var en Del Røre om Svendepriskuranten og det navnlig fordi,
Fagforeningen havde faaet kommunistisk Flertal, men alle Anstrengelser
var forgæves, og Forligsmandens Afgørelse sluttede Sagen. Som et lille
Pust udefra lagde man Mærke til den norske Fo rfa tte r Johan Boyers
Tale ved Uddelingen af Svendebrevene i Oslo Flaandværker- og Indu stri
forening, hvor han fremhævede Haandværkets Plads her i Samfundet og
formanede til stadig at søge videre. »Flusk,« sagde han, »at i Italien
er det en Smed, i Tyskland en Maler og i England en Bogbinder, der
leder Landet, og i begge vore Nabolande (Sverrig og Danmark) sidder
Haandværkets Mænd i Kongens Raad.« Ja, der er forandret meget i de
godt Hundrede Aar, da en Haandværker ikke engang havde Valgret til
Byens Styre, end sige overhovedet i nogen større Sag blev spurgt. Byg
geriet og derfor ogsaa en stor Del af Malerfagets Beskæftigelse naaede
dette Aar op i saa høje Tal som aldrig før, men Bankerne begyndte nu
at trække i Land, og Valutakontoret støttede dem ved Indskrænkninger
i Træimporten. Dog var ved disse Valutaforhandlinger Haandværket
blevet spurgt, og et E rhvervsraad fik inu de store Spørgsmaal og derfor
ogsaa Byggeriet til Afgørelse.
Til Svendeprøven var der
93
Lærlinge, og deraf fik
37
Udmærkelse,
og Udstillingen i Raadhushallen var en Seværdighed.
Rejsefonden var aktiv. Der var en Fællesrejse til Berlin, Rostock og
Potsdam, men man naaede ogsaa at komme ned til Malerdagen paa
Næstveds Jubilæumsudstilling og en T u r paa Københavns Raadhus og
Hofteatret.
Thorvald Petersen, N. P. Hansen og J. Chr. Knudsen var i Båstad
for at hilse paa vore sydsvenske Kolleger, og Thorvald Petersen holdt
Foredrag for Svenskerne om Laugets Virke.
I Tyskland gennemførte man nu tvungen Mesterprøve, og Interessen
for denne begyndte at vokse herhjemme; ogsaa andre Steder i Verden
hørte vi fra, men ikke for det gode, som f. Eks. i U. S. A., hvor al
Organisation var forbunden med Bestikkelse og det, som værre er. Eller
i Japan, hvor Tuberkulosen raser blandt Arbejderne grundet paa usle
Lønninger; men uberørt kan vi i Europa ikke være for disse Skader,
ja Pest.
104