112 / 174
‘ 9 5 5
Det foregaaende Aars gode Beskæftigelse var i første Række kommet
Svendene til gode, da Licitationspriserne var lave, men Kampen for en
Æ nd ring her førtes med megen Energi af Oldermanden og med ham
ogsaa Fællesrepræsentationen. En alvorlig Svækkelse for en lykkelig
Løsning af dette Spørgsmaal var dog stadig Arbejdsgiverforeningens
passive Holdning, og Dagspressen stillede sig ogsaa meget tvivlende over
for de opstillede Kravs Gennemførlighed, hvor ethvert Tilbud skulde
reguleres i de respektive Laug, og Reguleringen skulde give Middelbudet
Favoritpladsen.
Yderlig skulde der ydes Betaling for Udregning af Tilbud. Man
forbavsedes over, at Fællesrepræsentationen kunde fremkomme med saa-
danne Forslag, ja Krav, som den siddende Regering overhovedet aldrig
vilde gennemføre. Fo r uden streng Lovgivning om Reglernes Overhol
delse var Sagen uigennemførlig, og selv da vilde det give en Splittelse
indenfor alle Fag; thi i Handel og Konkurrence er nu enhver sig selv
nærmest, og Vejen for nyt Initiativ vilde helt stænges.
Oldermanden maatte altsaa lide et Nederlag paa dette Punkt paa
samme Maade, som han havde lidt det inden for sit eget Laug ved Haand-
hævdelsen af en
3
% Bøde for Afgivelse af Bud, der af Lauget skønnedes
at være under Fremstillingsprisen. Bøderne gik ganske simpelt ikke ind,
og kun i ganske faa, meget grelle Tilfælde, blev der Tale om Bod, som
dog langtfra altid betaltes.
En hel anden Sag optog Sindene det Aar, og det var Malerskolen,
hvor Mestrene var tvunget til at lade deres Lærlinge gaa. Ja, saa stort
var Spørgsmaalet, at der blev Maanedsmøde derom. Striden stod mellem
Robert Rasmussen og Th. Deleuran, og lidet hjalp det i denne Kamp
tummel, at Ditlev Plate Petersen fremsatte en virkelig fornuftig Plan.
Heller ikke Mario Joensens forstaaende Indlæg, der var aftryk t i Maler
bladet, bragte en heldig Løsning; thi Striden stod om en materiale
fagmæssig Fo rrang fra Robert Rasmussens Side og en mere fag-kulturel
fra Th. Deleurans Side, men selv om Th. Deleuran vel nok sejrede, fordi