Previous Page  107 / 174 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 174 Next Page
Page Background

Jensen havde opsagt sin Stilling som Protest, blev Mario Joensen, Odense,

valgt til Konsulent.

Københavns Malerlaug forlangte Jens Møller-Jensen genvalgt, men

da dette ikke kunde gennemføres, frabad Københavns Malerlaug sig en

ny Konsulent med den Begrundelse, at de selv i deres Skole havde dyg­

tigere Folk til at tilrettelægge Malerskoleundervisningen.

Provinsen derimod ønskede en Konsulent, og det blev Mario Joensen,

Odense, en ualmindelig dygtig Mand, der var trænet gennem mange-

aarig t Skolearbejde, og som systematisk byggede sin Undervisning op

med afsluttende Prøver inden for hvert Uddannelsestrin, og han har

gennem Aarene virkelig faaet gennemført en videregaaende Svendeskole,

der sluttes med en Mesterklasse, og han har da ogsaa paa sin Skole,

Odense tekniske Skoles Malerskole, faaet Elever fra hele Landet, og den

regnes af mange for den førende i Landet. Men som sagt: København

laa uden for Konsulentens Virkefelt, og det blev E ina r Madsen, der sam­

men med Th. Deleuran skulde skabe den københavnske videregaaende

Malerskole.

Jens Møller-Jensens Samarbejde med Lauget gled saaledes helt ud,

thi selv om man var gaaet ind for ham som Konsulent, havde man

støttet E ina r Madsen i hans Ønske om at være fri for Konsulent Jens

Møller-Jensen; thi som E ina r Madsen sagde:

»En Kendsgerning er det, at Jens Møller-Jensens største Fortjeneste

som Konsulent ligger i, at nogle Skoler har faaet deres Gulve hvidskuret,

Loftet kalket og Bordpladerne malet sorte, men da Københavns Maler­

skole er saa lykkelig, at den længe inden Jens Møller-Jensens Tiltrædelse

som Konsulent opfyldte disse Betingelser, kan den vel foreløbig arbejde

videre uden paa nogen Maade at være ængstelig for at underminere den

gode, gamle Llaandværkermoral.«

Haandværkerspørgsmaal i vore Nabolande Sverrig, Norge og Tysk­

land gav os herhjemme noget at tænke paa. I Sverrig havde Haandværket

forlangt tvungen Mesterprøve og dermed Eneret til, at Haandværks-

arbejde kun maa udføres af en Mester- med Mesterbrev. I Tyskland var

Haandværkerlovgivningen ved at komme ind i de Rammer, man ønskede

i Sverrig. I Norge var Forholdene splittede, og paa et Møde i Drammen

manede D. Thv. Lund Mestrene til ved egen K ra ft at modarbejde Under­

bud og Licitationsuvæsen, thi Regeringen interesserer sig kun for, at

Arbejderne faar deres tarifmæssige Løn, men ved Tilbud er stadig, trods

alle Advarsler om daarligt udført Arbejde, Reglen kun, at den billigste

faar Arbejde.

Ja, der var Røre ude og herhjemme, og berettiget var det. Stadig

gav Lovgivningsmagten os kun den Narresut, som vor Ret til at kalde sig