107 / 174
Jensen havde opsagt sin Stilling som Protest, blev Mario Joensen, Odense,
valgt til Konsulent.
Københavns Malerlaug forlangte Jens Møller-Jensen genvalgt, men
da dette ikke kunde gennemføres, frabad Københavns Malerlaug sig en
ny Konsulent med den Begrundelse, at de selv i deres Skole havde dyg
tigere Folk til at tilrettelægge Malerskoleundervisningen.
Provinsen derimod ønskede en Konsulent, og det blev Mario Joensen,
Odense, en ualmindelig dygtig Mand, der var trænet gennem mange-
aarig t Skolearbejde, og som systematisk byggede sin Undervisning op
med afsluttende Prøver inden for hvert Uddannelsestrin, og han har
gennem Aarene virkelig faaet gennemført en videregaaende Svendeskole,
der sluttes med en Mesterklasse, og han har da ogsaa paa sin Skole,
Odense tekniske Skoles Malerskole, faaet Elever fra hele Landet, og den
regnes af mange for den førende i Landet. Men som sagt: København
laa uden for Konsulentens Virkefelt, og det blev E ina r Madsen, der sam
men med Th. Deleuran skulde skabe den københavnske videregaaende
Malerskole.
Jens Møller-Jensens Samarbejde med Lauget gled saaledes helt ud,
thi selv om man var gaaet ind for ham som Konsulent, havde man
støttet E ina r Madsen i hans Ønske om at være fri for Konsulent Jens
Møller-Jensen; thi som E ina r Madsen sagde:
»En Kendsgerning er det, at Jens Møller-Jensens største Fortjeneste
som Konsulent ligger i, at nogle Skoler har faaet deres Gulve hvidskuret,
Loftet kalket og Bordpladerne malet sorte, men da Københavns Maler
skole er saa lykkelig, at den længe inden Jens Møller-Jensens Tiltrædelse
som Konsulent opfyldte disse Betingelser, kan den vel foreløbig arbejde
videre uden paa nogen Maade at være ængstelig for at underminere den
gode, gamle Llaandværkermoral.«
Haandværkerspørgsmaal i vore Nabolande Sverrig, Norge og Tysk
land gav os herhjemme noget at tænke paa. I Sverrig havde Haandværket
forlangt tvungen Mesterprøve og dermed Eneret til, at Haandværks-
arbejde kun maa udføres af en Mester- med Mesterbrev. I Tyskland var
Haandværkerlovgivningen ved at komme ind i de Rammer, man ønskede
i Sverrig. I Norge var Forholdene splittede, og paa et Møde i Drammen
manede D. Thv. Lund Mestrene til ved egen K ra ft at modarbejde Under
bud og Licitationsuvæsen, thi Regeringen interesserer sig kun for, at
Arbejderne faar deres tarifmæssige Løn, men ved Tilbud er stadig, trods
alle Advarsler om daarligt udført Arbejde, Reglen kun, at den billigste
faar Arbejde.
Ja, der var Røre ude og herhjemme, og berettiget var det. Stadig
gav Lovgivningsmagten os kun den Narresut, som vor Ret til at kalde sig