136 / 174
1 9 4 0
Krigens Alvor satte nu ind, først med Arbejdsløshed, det samme
Fænomen, som vi kendte fra forrige Krig, og tidlig paa Foraaret var
hver tredie Bygningshaandværker ledig (vi havde nu ogsaa en frygtelig
Isvinter). Situationen var saa mørk, at Oldermanden paamindede sine
Laugsfæller om at være standhaftige over for Pres af Priserne og paa
pegede den Mangel paa Borgersind, der syntes at herske, hvor Malerne
skulde have deres Penge. Alt steg, og den i. Februar forhøjedes Laugs-
priserne med
5
% og den
1
. November yderligere med
9
%,
saa vi i Løbet
af et P a r Aar havde en Stigning paa
24
%.
Men Arbejdsløsheden var stadig en Fare, og der indførtes tvungen
Indskrænkning af Arbejdstiden — en
5
Dages Uge — ligesom Svendene
maatte afgive en Del af deres Løn til LTdligning for dem, der havde
mindre Arbejde. Laugets Statistik viser, at man var nede paa en Be
skæftigelse som i
1932
—
33
.
Svendene fik Dyrtidstillæg paa godt
24
Øre pr. Time. Fo r Alvor
viste Materialemangelen sig nu, da Landet siden
9
. April ved Besættelsen
var lukket ude fra oversøiske Tilførsler, og man drøftede, hvorledes man
med det i Landet værende Materiale kunde hjælpe Malerne bedst. Man
henvendte sig til Regeringen med Anmodning om, at Malerne i første
Række blev sikrede, og i Tiden frem skete dette ogsaa til Gavn for vort
Fag. Fernisprisen, der ved Krigens Begyndelse var
0,87
Kr., var
1
. Ja
nuar
1940
1,55
Kr. og
19
. Oktober
1940
1,75
Kr., hvorefter der ingen
Noteringer var paa Fernis.
Paa Teknologisk Institut, der gennem Krigsaarene skulde blive
Faget en saa glimrende Hjælper, havde man paa et ret tidligt Tidspunkt
taget Opgaven op om Grundlaget for Malermaterialer i den kommende
Tid, og ved Malerstævnet sidst paa Aaret kunde Sven Larsen ikke alene
give os fyldig og god Besked om Arbejdet med Emulsioner, men ogsaa
om de Fordringer, man skulde stille til disse, og hvordan man kunde
bruge dem. Og man kunde allerede ved Besøg ude paa det ny Radiohus
se Emulsionerne anvendt i Praksis. Tiden viste, at Restriktionerne om
9
*
123